Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skolen er ikke en fredagsbar

Andreas Rasch-­Christensen: Skolen er et læringsmiljø, og forældremøder og andre aktiviteter skal så direkte som muligt bidrage til det læringsmiljø, som skolens lærere og skolens ledelse har defineret.

Forældrene skal tages med på råd om mangt og meget, men de centrale og overordnede dele af skolens funktioner er ikke til forhandling med forældregruppen. Som udgangspunkt skal der være tillid til, at lærerne er skolens eksperter, og at de kan løse opgaven med at fremme elevernes læring. Fold sammen
Læs mere

En god og konstruktiv dialog mellem skole og forældre er af stor betydning. Det er indlysende. Dialogen synes umiddelbart at blive bedre til stor gavn for elevernes læring. Men kun på overfladen. Der forestår stadigvæk en stor opgave i at nå til selve kernen af et hensigtsmæssigt skole-hjem-samarbejde.

Vi ved fra mange undersøgelser, at skoleudvikling kræver forældrenes opbakning. Projekter omkring rullende skolestart, aldersintegreret undervisning og andre udviklingstiltag lykkes kun de steder, hvor der rettidigt etableres en konstruktiv dialog med forældrene. Det ved vi fra projekter om rullende skolestart, som lykkes på nogle skoler, men præcis de samme tiltag - tilrettelagt på samme måde - mislykkes andre steder, fordi forældrene protesterer over manglende information og dialog. Dialogen er mest påtrængende, når skoleudviklingen kræver, at de trygge rammer forsvinder. Når klasser brydes op, og forældrene ikke ved, hvem der underviser deres børn hvornår og hvordan, så skaber det usikkerhed. Men også ved mindre radikale ændringer er forældreopbakningen central.

Derfor er det meget opløftende, at det øjensynligt går den rigtige vej på nogle områder. Da man i 1989 ændrede folkeskolens beslutningsstruktur og indførte skolebestyrelser med forældrerepræsentation, var det for at decentralisere store dele skolens vigtige beslutninger. De første evalueringer pegede imidlertid på, at det var meget vanskeligt at få forældre til at stille op til valgene, og skolebestyrelserne blev hovedsageligt med deltagelse de forældre, der i forvejen var meget utilfredse med deres børns skole. Sådan er det ikke længere. Valgene er fortsat ikke noget tilløbsstykke, men generelt tiltrækker de flere forældre. Og ikke mindst et bredere udsnit af dem. Samtidig arbejder mange skoler med at lave nye rammer om de mange klasseråd, så lærerne kan bruge dem som en egentlig ressource, når de skal udvikle gode samspil og aktiviteter mellem skole og hjem.

Landsdækkende undersøgelser af lærerstuderende og nyansatte lærere har gennem årerne peget ret entydigt på, at samarbejdet med forældrene er noget, som de mange kommende og helt nyansatte lærere frygter. De føler sig ikke rustet til opgaven, og angiver den som et væsentligt element i det såkaldte praksischok. Derfor har læreruddannelsen i stigende omfang taget udfordringen op. I bekendtgørelsen står skole-hjem-samarbejdet som en af de meget centrale kompetencer en kommende lærer skal være i besiddelse af. Helt på linje med didaktiske kompetence, klasseledelse, relationsarbejde m.v.

Når det kun er på overfladen, at det går den rigtige vej, skyldes det hovedsagligt to forhold. For det første mangler der fortsat en egentlig forventningsafstemning. Det er skolen, der ved alt om at være skole. Men skolerne glemmer tit at kommunikere meget direkte, hvad det handler om. En del skoler sender jo såkaldte forventningsbreve ud fra begyndelsen, og skolelederne holder indledende taler, hvor de kridter banen op. Men det bliver sjældent fulgt ordentligt op. Det er ikke nok at sige husk madpakken og kom til festen. Lærerne og skoleledelsen skal sætte dagsorden for skole-hjem-samarbejdet.

Forældrene skal tages med på råd om mangt og meget, men de centrale og overordnede dele af skolens funktioner er ikke til forhandling med forældregruppen. Som udgangspunkt skal der være tillid til, at lærerne er skolens eksperter, og at de kan løse opgaven med at fremme elevernes læring. Det skal stå klart, hvad der forventes af forældrene udover at lave lektiehjælp og smøre madpakker. Det skal også stå klart, hvad skolen vil med de forskellige tiltag, der skal styrke samarbejdet med hjemmet. Hvis skolen bruger hjemmebesøg, skal det være synligt for alle parter, hvad formålet er. Ellers kan de resultere i megen pinlig tavshed og spildtid.

Forventningsafstemningen kan også kvalificere forældrenes arbejde i skolebestyrelser og ikke mindst klasserådene. Klasserådenes hoved­opgaver er ikke at arrangere cykelture rundt om søen søndag eftermiddag eller forældrefester uden deltagelse af elever og klassens lærere. Skolen er ikke en fritidsklub eller en fredagsbar. Den er et læringsmiljø, og forældremøder og andre aktiviteter, skal så direkte som muligt bidrage til det læringsmiljø, som skolens lærere og skolens ledelse har defineret. Når skolen har besluttet at arbejde med aldersintegreret undervisning eller fastholdelse af ADHD-elever i almenundervisningen, så skal det rettidigt og kvalificeret drøftes med de forældre, som det berører. Men ikke uden at lærerne og skoleledelserne er tilstede og sætter dagsordenen for, hvad der er beslutte, og hvad der fortsat er drøftelse.

For det andet skal lærerstuderende i større grad have mulighed for at udvikle kompetencer i skole-hjem-samarbejde i deres praktikperioder. Kompetencerne er vanskelige at lære i en kontekst - uddannelsen - når de skal bruges i en anden - skolens praksis. Praktikskolerne må åbne op for, at lærerstuderende får mulighed for at observere, undersøge og være med til at udvikle skolernes forældresamarbejde. Det kræver stort mod for skolerne og dens lærere at åbne denne del op for lærerstuderendes uddannelse. Men det er vigtigt, hvis kommende lærere skal kvalificeres til at håndtere udfordringen.

I en del andre lande hører forældrenes rolle op ved skoleporten. Det er svært at forestille sig i Danmark. Traditionen er, at skolen er noget, vi har sammen. Men snakken om forældrenes medansvar kan blive for ulden. Lærerne er de bestemmende voksne i skolen, og det er godt for skolens læringsmiljø og elevernes læring. Dette skal kommunikeres til forældrene, så de forstår det.