Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skole-lederne er fanget i regnearket

Ny reform, inklusion og ændrede arbejdsvilkår for lærerne stiller rigtig store krav til hele skolen og ikke mindst lederne. En presset økonomi gør det endnu mere nødvendigt, at vi får mest muligt ud af de midler, vi har til rådighed. Dette fordrer den allerbedste skoleledelse. Her er syv bud på det.

»Gennem de seneste år har skoleledere i alt for høj grad været nødsaget til at effektivisere og finde besparelser. Alt for meget tid og ledelseskraft er gået med at rationalisere, omstrukturere og indberette til kommune og ministerium. Det har været med til at dreje ledelse i retning af regneark og skemaer i modsætning til reel ledelse af mennesker.« Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folkeskolen er udfordret. Ny reform, inklusion og ændrede arbejdsvilkår for lærerne stiller rigtig store krav til hele skolen og ikke mindst lederne. En presset økonomi og pressede budgetter, der naturligvis skal overholdes, gør det endnu mere nødvendigt, at vi får mest muligt ud af de midler, vi har til rådighed. Dette fordrer den allerbedste skole- ledelse. Vi må skabe et fornyet fokus på god skoleledelse, hvis skolen skal lykkes bedre. Gennem god ledelse tror vi, at skolen kan levere bedre læring til gavn for den enkelte elev og Danmark, og gennem god ledelse tror vi, at der kan skabes endnu mere engagerede og motiverede lærere.

De syv nye bud på skoleledelse handler om at få langt mere fokus på tydelige værdier, og det der foregår i undervisningen frem for styring og administration. Kernen i skolen består i lærernes møde med eleverne i undervisningssituationen. Det er det allerinderste og allervigtigste i folkeskolen.

Forestil dig en leder, som virkelig gerne vil gøre en forskel for skolen, medarbejderne og eleverne. Som gerne vil involvere sig og gå i sparring med læreren om netop undervisningen. Men på grund af øget kontrol, styring og indberetninger bliver ambitionerne nødtvunget parkeret og i stedet går det meste af tiden med administration. Mere end nogensinde er der brug for, at skolelederne får mulighed for at engagere sig i undervisningen og påtage sig ansvar for at prioritere i forhold til de mange nye opgaver og tiltag.

God ledelse er ingen trylleformular, som uden videre får problemerne i skolen til at forsvinde. Men det er en helt afgørende forudsætning for en positiv udvikling i folkeskolen. Gennem de seneste år har skoleledere i alt for høj grad været nødsaget til at effektivisere og finde besparelser. Alt for meget tid og ledelseskraft er gået med at rationalisere, omstrukturere og indberette til kommune og ministerium. Det har været med til at dreje ledelse i retning af regneark og skemaer i modsætning til reel ledelse af mennesker.

Hvis vi for alvor skal ændre den kurs, så kræver det solid opbakning fra alle de aktører, som er på skoleområdet, ikke mindst politikerne. Og det er klart, at der skal træffes nogle valg og nogle bevidste prioriteringer. Vi er ikke i tvivl. Skoleledelse skal handle om at motivere og engagere mennesker samt langt større fokus på kerneopgaven, »undervisningen«.

I god skoleledelse hersker der en fin balance mellem ledelse af skolen (Skoleskabet) og ledelsen af mennesker (Lederskabet). I dag går op mod 70 procent af en leders tid med skoleskabet, som er kendetegnet ved læseplaner, timefordeling, skemalægning, nationale test, budgetlægning, økonomirapportering, sygefraværsstatistik osv. Mens der kun bliver brugt cirka 30 pct. på lederskabet kendetegnet ved medarbejderudvikling, værdigrundlag, pædagogiske visioner, didaktisk udvikling med videre. Det skal vendes om. Nedenstående syv bud på god skoleledelse fra Danmarks Lærerforening skal ses som et debatoplæg, der kan være med til at igangsætte den forandring.

1: Nærværende skoleledelse

Nærhedsprincippet bygger på antagelsen om, at man ikke kan lede noget, man ikke er i kontakt med. Det allermest afgørende i fremtidens folkeskole er, at skolelederne er i så tilstrækkelig nær og nærværende kontakt med lærerne i undervisningssituationen, at skolelederen reelt set kan fungere som leder og sparringspartner med hensyn til at udvikle lærernes pædagogiske, didaktiske samt faglige grundlag og værktøjskasse.

2: Værdibaseret skoleledelse

Alle skoler skal have helt klare og tydelige værdier. Hvis alle værdier er gyldige, bliver alt ligegyldigt!

Alle skoler skal også have en klar mission, en tydelig vision, høje ambitioner og masser af passion for at skabe en bedre fremtid for Danmark.

3: Åbenhed i skoleledelse

Gennem åbenhed skabes et miljø, hvor man lærer af egne og andres præstationer. Åbenhed og gennemsigtighed er vejen til bedre læring og kollegial udvikling.

4: Teambaseret skoleledelseSkolelederne sammensætter teams udfra lærernes faglige og personlige styrker i forhold til klassernes faglige og sociale behov. Det er god skoleledelse løbende at justere teams og herigennem sikre de bedste match for at nå de fastsatte mål.

5: Skoleledelse og arbejdsglædeDer er evidens for, at de bedste arbejdspladser skaber de bedste resultater for eleverne, og for at arbejdsglæde forbedrer resultaterne. Skoleledelsen skal tage målrettede initiativer til at fremme arbejdsglæden og gøre arbejdspladsen mere attraktiv.

6: Resultatfokuseret skoleledelseDet er god skoleledelse at overholde fastlagte budgetter og aftaler samt at udvise handlekraft i forhold til de overordnede mål og skolens mål. Det er god skoleledelse at prioritere opgaverne, stille tydelige krav. Det er god skoleledelse at træde ind i og håndtere de nødvendige konflikter. Det er god skoleledelse at tage hånd om mangelfulde resultater og dårlige præstationer. Det er god skoleledelse at være skolens robuste ambassadør i forhold til skolens mange interessenter, partnere, ejere, politikere således, at skolen – og dens medarbejdere – opnår mulighed for faktisk at levere resultater i henhold til de fastsatte mål.

7: Skoleledelse og det personlige lederskabDet er god skoleledelse at vise sit personlige lederskab. Det kræver lysten til at gøre en forskel og udleve sit engagement for at skabe fremtidens folkeskole.

Vi er helt opmærksomme på, at det er krævende at være skoleleder. Vi er bevidst om, at ledelsesopgaverne skal prioriteres og omorganiseres. Forandringer kommer ikke af sig selv, det kræver vilje fra alle parter og en målrettet indsats. Vi mener, at god skoleledelse skal bygge på solid opbakning fra kommune og politikere.