Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skjult hverdagsracisme

Jeg er grundig træt af de mennesker, som har en krænkelseskultur, der ser racisme overalt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nicole Jacqueline Obovo Valentin Emore Frederiksen skriver 31. oktober en forvrøvlet kommentar om skjult racisme, fornægtelse af fortidens slavehandel og kvælning af sandheden om historiske ugerninger. Racisme og fornægtelse her og der og alle vegne, skal vi ikke også have vikingetiden og hekseafbrændingerne med?

Danmarks mørke fortid skal frem i lyset

Jeg er grundig træt af de mennesker, som har en krænkelseskultur, der ser racisme overalt. Almindelig daglig samtale bliver udlagt som skjult racisme, også selv om der end ikke er mindste antydning af racistiske undertoner. Det skal naturligvis ikke negeres (fy!), at der også i Danmark findes racister, men vi er vel ikke alle sammen racister, blot fordi vi taler almindeligt dansk med hinanden. Men det skal åbenbart forstås således, at hvis man i en helt neutral samtale, evt. også i historisk sammenhæng, bruger ord som f.eks. eskimo, blegansigt, pigmentalt udfordret, rødhud, bladneger, inuit, moskovit, blegfis, negerhøvding, udkantsdansker, latino, øbo, tatar, perker, indianer, gul djævel, laplænder, skrælling m.m., så bliver man straks stemplet som racist af værste skuffe af en fornærmelseskultur, som anser selv en sort tuschpen eller et alenestående n for at være ondsindet skjult racisme. Jeg har egentlig også svært ved at se formålet med at få stemplet alt og alle danskere som skjulte hverdagsracister – for det kan vel ikke blot være et spørgsmål om forbudt sprog helt uden bagtanker? Eller er man ved at bygge op til krav om erstatning fra pengetræet?

Steen Møller
Strandgårdshøj 21
8400 Ebeltoft