Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skilsmisse­rådgivning – hvorfor det?

Det store antal skilsmisser forringer kun kortvarigt den enkeltes velfærd og bidrager samtidig positivt til beskæftigelse og vækst i samfundet, skriver Jens Bonke.

For samfundet kan skilsmisser være en fordel ved at øge beskæftigelsen for advokater, psykologer, ejendomsmæglere, banker osv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tiko

De sidste 25 år har andelen af ægteskaber, der ender i skilsmisse, ligget på 40-45 pct. Og der er ikke nogle umiddelbare tegn på, at dette billede vil forandre sig.

Det er på trods af, at der formentlig aldrig har været bedre muligheder for at indhente informationer om hinanden, inden man indgår et parforhold. Flere uddanner sig og møder dér deres partner, og med beskæftigelsesrater for både kvinder og mænd på 70-75 pct. er arbejdspladsen også et mødested, når det gælder om at finde en partner. Samtidig er dating på nettet udbredt som aldrig før.

Hvorfor bliver mange så alligevel skilt?

Én forklaring er, at forventningerne ikke kunne holde, og at der hele tiden viser sig nye og bedre muligheder. Det kan også være, at manden mister sit arbejde, eller at kvindens indkomst stiger, så det øger tillige sandsynligheden for skilsmisse.

Der skal sikkert også i dag mindre til, før det ender med en skilsmisse. Jo flere, der skal gøre karriere, og jo mere man skal realisere sig selv, også i fritiden, og jo nemmere det er at blive skilt nærmest per postordre – unilaterale regler – desto nemmere kan utilfredshed og utålmodighed omsættes til handling.

Men hvad er problemet egentlig med denne »køb-og-smid-væk«-kultur, som nu også har gjort sit indtog på ægteskabsmarkedet? Det gør godt nok ondt at blive skilt, hvilket bl.a. viser sig ved, at tilfredsheden med livet bliver mindre. Men den kommer igen, og efter tre-fire år er de fleste igen lige så tilfredse, som før skilsmissen kom på tale. Det er oven i købet sådan, at tilfredsheden med det næste ægteskab er større end med det tidligere, især for kvinder, som måske også var dem, der tog initiativ til skilsmissen. Både mænd og kvinder forventer tillige, at det nye forhold vil vare til deres dages ende, ligesom de også gjorde ved første ægteskab.

Der er altså ikke på den måde noget »velfærdstab« forbundet med skilsmisse, når man ser bort fra tiden lige omkring opbruddet.

For samfundet kan skilsmisser også være en fordel ved at øge beskæftigelsen for advokater, psykologer, ejendomsmæglere, banker osv. Samtidig betyder skilsmisser øget efterspørgsel på dagligvarer – stordriftsfordelen ved den større husholdning forsvinder i hvert fald for en tid – og møbler og inventar skal også anskaffes for at fylde op i de nye hjem.

Det store antal skilsmisser forringer med andre ord kun kortvarigt og ikke langvarigt den enkeltes velfærd og bidrager samtidig positivt til beskæftigelse og vækst i samfundet. Så hvorfor skulle man indføre hjælp til ægteskabsrådgivning, som det diskuteres for tiden, når der er masser af information at hente på anden vis, hvis man ellers tog sig tid til det, og det altså ikke lige var for at varetage børnenes tarv.

Kilde: Bonke, J., 2016. Familien – et rationelt valg. Aarhus Universitetsforlag.

Jens Bonke er lic.polit. og adj. professor.