Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skeletterne vælter ud af bankboksene

Arkivfoto: Scanpix/Thomas Lekfeldt.  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er efterhånden svært at finde nye ord, der kan ramme tidens pengeskandaler ordentligt ind. Måske fordi det efterhånden virker så bekendt. Så forudsigeligt.

Ihærdige journalister graver skjulte formuer frem fra skattely og afdækker internationale hvidvaskningskarruseller. Bankchefer toner frem på skærmen og forsikrer, at noget sådant aldrig kan ske igen.

Og alligevel står vi her nu igen. Særligt Nordea er efterhånden en gammel kending. I 2013 blev Nordea i Sverige pålagt en bøde for manglende efterlevelse af anti-hvidvaskningsreglerne. 30 millioner svenske kroner måtte den skandinaviske storbank af med.

Sølle to år senere, i 2015, var den gal igen. Trods gentagne advarsler og henstillinger fra de svenske myndigheder var der stadig ikke styr på sagerne i Nordea. Så nu faldt hammeren. Nordea blev pålagt den størst mulige bøde, som tilsynet kunne udstede. 50 millioner svenske kroner. – ca. 40 millioner danske kroner.

Og nu, to år senere, vælter skeletterne på ny ud af bankboksene hos Nordea. Hvordan kan det her blive ved? Er det, fordi Nordea er langsom i opfattelsen? Formår de ikke at sætte ordentlige interne systemer i værk?

Det tror jeg simpelthen ikke på. Derfor giver jeg heller ikke meget for hverken deres eller Danske Banks formaninger om, at der udelukkende er tale om sjusk i nogle afgrænsede områder af forretningen.

Forklaringen skal i stedet findes i, at business casen for intern kontrol simpelthen ikke er på plads.

Når Nordea idømmes en bøde på 40 millioner kroner, lyder det umiddelbart af meget. Men når banken samme år præsterer et overskud på 35 milliarder kr. før skat, står det klart, at bøderne ikke er en reel afskrækkelse. De er højst en forretningsrisiko.

I 2015 tjente Nordea, hvad der svarer til ca. 96 millioner kr. om dagen. Dermed ville Nordea kunne betale bøden på de 40 milioner kr. ved en halv dags fortjeneste. Det er ikke en ordentlig straf.

Skal vi problemet til livs, må vi tage nye metoder i brug. Vi må have alle kortene på bordet, og derfor vil jeg kræve bankerne indkaldt til en offentlig afhøring i Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg. Her må de levere en udførlig redegørelse for deres fejl og konkret gennemgå, hvordan de fremover sikrer sig, at de ikke medvirker til ulovligheder.

Dernæst skal vi hæve bødestraffene i hele EU. 40 millioner kroner er et latterligt lille beløb, når man opererer i storbankernes pengeunivers. Der skal simpelthen flere nuller på bøderne.

Endelig skal vi finde det helt tunge skyts frem. Banker, rådgivere, formueforvaltere osv., der gentagent, bevidst og systematisk medvirker til hvidvaskning af penge og skatteunddragelse, skal kunne fratages retten til at drive forretning i hele EU.

Det er et yderligtgående forslag, ja. Men det er det eneste, der for alvor vil kunne tvinge de store banker til at rette ind.

Jeppe Kofod, MEP (S), er ordfører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg.