Der er fokus på top 1 pct., dvs. den ene procent af befolkningen, der har den højeste indkomst. Thomas Piketty (en meget omtalt franske økonom) foreslår, at top 1 pct. generelt skal betale mere i skat. Top 1 pct. i Danmark betaler ca. 37 mia. kr. i skat eller ca. 9 pct. af de samlede skattebetalinger. For 37 mia. kr. kan man finansiere 60.000 offentligt ansatte eller de samlede udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Marginalskatten på deres arbejde udgør 56 pct., og når afgifter indregnes udgør den sammensatte marginalskat 67 pct. Dvs. når der tjenes 100 kr. ekstra, så går de 67 kr. til kommunen og staten. I den forstand må man konkludere, at de 1 pct. bredeste skuldre bærer betydelige finansieringsbyrder.

Ca. halvdelen af top 1 pct. - eller godt 20.000 af de 42.000 personer i top 1 pct. - er selvstændigt erhvervsdrivende. De tager en risiko ved at drive deres egen virksomhed og er dermed med til at udvikle produkter og skabe velstand samt arbejdspladser. Bruttoindkomsten for top 1 pct. udgør ca. 2,4 mio. kr. Ud over indtægt fra egen virksomhed (30 pct. af den samlede indtægt) har top 1 pct. formue, som genererer aktieindkomst og renteindtægter, og det udgør ca. 30 pct. af den samlede indkomst. Endelig har de også arbejdsindkomst svarende til ca. 40 pct. af den samlede indkomst.

Piketty - og mange herhjemme - har foreslået en formueskat og generelt højere kapitalbeskatning. Piketty ønsker specifikt at indføre en formueskat på to pct. for nogle formuer. Det lyder ikke af meget, men det er en rigtig hård beskatning. Ved et renteniveau på fem pct. og en inflation på to pct., svarer en formueskat på to pct. til en realbeskatning på 67 pct. Hertil kommer den øvrige kapitalindkomst-beskatning, som i Danmark er meget høj. Kombinationen af en formueskat og den eksisterende kapitalindkomstbeskatning indebærer nemt et konfiskatorisk niveau for kapitalbeskatning. Dvs. at hele afkastet af investeringer spises op af inflation og kapitalskat. En formueskat vil derfor gøre det mindre attraktivt at spare op og investere i danske virksomheder, da gevinsten af vellykkede investeringer og iværksætteri bliver beskattet hårdt. Danmark havde indtil 1996 en formueskat, som blev fjernet af Nyrup, og den bør ikke genindføres.

I STEDET BØR man sænke kapitalskatterne. Lavere kapitalskatter medfører nemlig, at der bliver investeret mere i nye maskiner, teknologi og forskning. Det øger produktiviteten (fordi medarbejderne med nye maskiner kan producere mere pr. time) og dermed også reallønnen for lønmodtagere. Pikettys forslag om højere kapitalskatter vil omvendt i sidste instans indebære lavere realløn og levestandard for lønmodtagere. Danmark er blandt de lande med højest kapitalskat. F.eks. er den danske aktionærskat på 42 pct. blandt de højeste i OECD, hvorimod aktionærskatten i Sverige kun udgør 30 pct. Aktionærskatten kan med fordel sænkes til svensk niveau. Det vil gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at få tilført kapital til nye investeringer. Provenutabet vil før adfærd og tilbageløb udgøre ca. tre mia. kr. Et sådan provenutab kan finansieres inden for råderummet af offentlig nulvækst frem mod 2020 på ca. 20 mia. kr.