Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skamløshedens regering

Torben Lund: Populisme er en velkendt politisk disciplin. Men regeringens reformpakke repræsenterer dog denne disciplin i en sjældent rendyrket form.

Torben Lund, Tidl. sundhedsminister (S) Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Lund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen vil forhøje beskæftigelsesfradraget og samtidig give de bedst stillede en fjernelse eller nedsættelse af topskatten. Og hvem er så udset til at skulle betale for dette forbrugsgilde? Det skal såmænd de handicappede, syge og arbejdsløse. Disse mennesker, der i forvejen har de laveste indkomster, får ingen skattelettelser. Tværtimod skal de finansiere de beskæftigedes skattelettelser, herunder topskattelettelserne, ved at dagpenge, kontanthjælp og pensioner skal reguleres lavere end lønudviklingen i de næste ti år. Det giver et bidrag på tre mia. kr. og betyder, at en dagpengemodtager får forringet sine levevilkår med 13.000 kr. om året. Regeringens skattereform er mere ulighedsskabende end VK-regeringens skattereformer i 2004 og 2007.

Og så er skattereformen endda kun en del af S+SF’s jagt på de dårligst stillede. Den fremlagte førtids- og fleksjobreform indebærer, at handicappede, syge og arbejdsløse ved forringelse af deres levevilkår yderligere skal bidrage med 1,9 mia. kr. til de vellønnedes skattelettelser. Formand for Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Holger Kallehauge, har kaldt det »forkasteligt og frastødende« - en meget fair karakteristik.

Den liberalistiske tænketank Cepos er naturligvis begejstret. Mere tankevækkende er imidlertid den socialdemokratiske fagbevægelses tavshed. Hvis en VK-regering havde fremlagt sådanne reformer, ville forargelsen ingen ende have haft. »Social massakre« havde været overskriften på kritikken. I dag er S-ledelsen i LO, 3F, Dansk Metal og HK kun optaget af at støtte S-vennerne i regeringen. Kampen for deres syge og arbejdsløse medlemmers levevilkår er ikke-eksisterende.

S+SF satser kynisk og målrettet på, at solidariteten blandt de 3,1 mio. lønmodtagere, der er i beskæftigelse, er så ringe, at de er ligeglade med det mindretal af kolleger, som er syge eller fyret - krisens virkelige ofre. Mere usselt og skamløst kan det vist ikke gøres.

Jeg håber, at Enhedslisten har mod og styrke til at stå fast på, at partiet ikke lægger stemmer til en finanslov, der gennemfører de asociale reformer. Og regeringen vælter ikke sig selv - Helle og Villy er helt syge for at være ministre.