Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Skam dig! Glem alt om at blive dansker«

»Danskere, I får jo nye samfundsmedlemmer. Hvad vil I have, at de er gode til?«

22DEBMARIKARASMUSSEN-115353.jpg
Marika Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Yes! Så er den gennemført. Den nye, retfærdige indfødsretsprøve udgave 2016. Retfærdig, ja sådan tænker mange. Alle er spændt på at se, hvordan det er gået med at afvikle den nye prøveform. Ikke kun kommende »nydanskere«, men åbenbart også de ansvarlige aktører.

Efter min tilmelding til indfødsretsprøven blev jeg ringet op tre gange fra sprogcenteret, og spurgt igen og igen, og så igen: »Hvilken eksamen har du tilmeldt dig?« Medarbejderne i sprogcenteret var rundt på gulvet. Ved tredje opkald smilede jeg ikke i røret. Jeg foreslog dem bare at notere mine svar ned, så de havde dem. Ja, det er ikke så nemt med nye forventninger.

Men hvilke forventninger havde politikerne bag den forandrede indfødsretsprøve så til os kommende nydanskere? Eller har de forventninger? Efter flere dages heftig debat hører man som det primære argument, at prøven skal være svær. Jeg følger med stor interesse debatten, og til min overraskelse måtte jeg konstatere, at vægten i debatten ligger på ordene »svært« versus »nemt«. Vores integrationsminister bekræfter blandt andet dette i et interview 12. juni, hvor hun på ny »understreger« nødvendigheden af den svære prøve.

Men hvad med indholdet? spørger intervieweren, og så kommer det frem, at ministeren slet ikke havde kendskab til prøvens indhold. Bare den er svær, gentager hun. Hvad mener hun og andre nu med det?

Måske er det på tide at kigge nærmere på prøvens kvalitet og spørgsmålene i denne?

Danskere, I får jo nye samfundsmedlemmer. Hvad vil I have, at de er gode til? I Grundtvigs fædreland, hvor alle er så tilfredse og stolte over de mange grundprincipper og tanker om samfundets indretning og danske læringsprocesser i uddannelserne. Og med god grund! Hvor vægten i læringsprocesser er at analysere og forstå sammenhænge, der bringer man firkantede faktaspørgsmål i prøven. Og nogle spørgsmål (undskyld) er ganske meningsløse.

Grundvig ville vende sig i sin grav, hvis han oplevede dette. I den ny indfødsretsprøve sætter man lighedstegn mellem begrebet svært og fakta, der skal læres udenad. Er det virkelig den eneste måde at tjekke kendskabet til dansk samfund, historie og kultur?

Jeg er enig i, at nogle årstal og datoer er et »must«. De skal bare sidde lige i skabet. Ingen diskussion. Men at bygge hele prøven op på denne tilgang forstår jeg ikke. Hvad med at spørge mere om samfundsforhold, politik og vigtige debatemner?

Vil du være dansk statsborger? Du svarer, at Olsen-Banden havde premiere 1970 og ikke 1968? Skam dig! Glem alt om at blive dansker. Og hvordan er det med grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland? Du svarede, at den blev indført i december? Skam dig endnu engang. I debatten om flygtninge og diskussionerne mellem politikere er det jo det vigtigste at vide og huske på. Mhhh… sådan et svært spørgsmål?

Jeg kan godt forstå alle de frustrationer, der er opstået blandt os spændte nydanskere.

At høre, at så mange ikke består, fordi den var svær, gør én urolig. Skal prøven være nemmere? Nej, prøven skal spejle de danske værdier, og den skal ikke efterligne en kinesisk version med faktakontrol.

Jeg er sikker på, at alle, der skulle til prøve, havde læst deres pensum. Fra Jellingsten til »Sylfiden«. Og alt, der er derimellem. Men at skulle »fotokopiere« den allermindste detalje af det hele i sin hukommelse. Hmmm… har I danskere virkelig kun den slags forventninger til os kommende medborgere?