Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skal folkestyret på møddingen?

Asger Aamund: Nej, det skal det naturligvis ikke. Heller ikke selv om ph.d.-studerende Jacob Hariri i gårsdagens kronik i Berlingske så gerne vil have mig til at mene det.

Læs mere
Fold sammen

Men et lands demokrati skal plejes og udvikles, hvis det skal tjene folket i en verden under stadig forandring. I Danmark skal vi naturligvis ikke følge Kina og Rusland efter Singapore-modellen. Det ville være en delvis afmontering af vores hårdt tilkæmpede folkestyre.

Vi får intet ud af at rulle udviklingen tilbage. For os er løsningen at tilføre demokratiet et stærkt tiltrængt kompetenceløft. Hverken rød eller blå blok kan i dag fremlægge en rammeplan for ny vækst og velstand til det stadig mere ramponerede danske velfærdssamfund. Vi har mange dygtige politikere, men Folketinget som samarbejdende organisation med ansvar for udviklingen af det danske samfund er blevet både impotent og inkompetent.

Demokrati betyder folkestyre, ikke flertalstyranni, og netop hensyntagen til mindretallets interesser er kernen i demokratiet som begreb. I Danmark er vi på vej mod flertalstyranniet, hvor det arbejdende Danmarks interesser groft tilsidesættes for at tækkes det flertal af klientvælgere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Det demokratiske kompetenceløft kunne bestå i en grundlovsændring, der reducerer antallet af folketingsmedlemmer fra 179 til 89. Gagen til parlamentarikerne skulle fordobles. Ligeså ministerlønnen. Hvert folketingsmedlem udstyres med en akademisk uddannet sekretær ud over en servicesekretær, og der indføres en spærregrænse på 5 procent. Hermed skabes der konkurrence om pladserne. Skaren af folketingsmedlemmer, der rekrutteres direkte fra skoler og politiske ungdomsorganisationer vil blive reduceret, og antallet af kompetente og engagerede repræsentanter fra det arbejdende Danmark vil blive øget.

Løsningen på det vækstpolitiske dødvande er således ikke at beskære folkestyret men at udvikle det, således at det beskytter og beriger det danske samfund i den hårde kamp for overlevelse i en globaliseret verden. Har 179 folketingsmedlemmer en indiskutabel ret til at bringe fem millioner danskere til tiggerstaven? Er det folkestyre?