Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skal engelsk have monopol på universitetet?

»Engelsk som undervisningssprog er kommet for at blive. Det er imidlertid af flere årsager vigtigt, at dansk ikke fortrænges.«

04DEBPeter-Nedergaard-14260.jpg
Byline Peter Nedergaard Fold sammen
Læs mere

Dansk er gradvis og i stigende omfang blevet udskiftet med engelsk som undervisningssprog mange steder på universiteterne. Det kan der være gode grunde til. De stadigt flere velkvalificerede udenlandske forskere på danske universiteter behersker ikke dansk, og deres undervisning er vigtig. Engelsk har også i årtier været forskningens lingua franca, og det kræves de fleste steder, at man publicerer sin forskning i internationale kvalitetstidsskrifter på engelsk, hvis man vil tages alvorligt. Engelsk som undervisningssprog gør dermed forbindelsen mellem undervisning og forskning tættere.

Engelsk som undervisningssprog er derfor kommet for at blive. Samtidig er det imidlertid af flere årsager vigtigt, at dansk ikke fortrænges. For det første ville engelsk som monopolsprog i undervisningen på universiteterne betyde en horisontindsnævring, fordi ikke-engelske tekster i så fald i praksis gled ud. Den viden og det perspektiv, som ligger gemt i at anvende danske såvel som tyske og franske tekster risikerer at forsvinde med engelsk som monopolsprog.

For det andet er det vigtigt, at dansk fortsat er et sprog, som kan bruges til faglig, saglig og rationel argumentation. Uden en stadig »genopfindelse« af dansk i universitetsundervisningen mister sproget værdi og udtrykskraft på dette område. Det bliver et følelsessprog alene. Noget sådant ville desuden være skadeligt for demokratiet.

For det tredje tyder meget på, at indlæringen ikke altid bliver så god, hvis den alene foregår på et sprog, som er anderledes end modersmålet.

Jeg har selv undervist i de samme emner på både engelsk og dansk. Det har slået mig, at der bl.a. er forskellen på, hvordan man anvender humor og ironi i de to situationer. Hvad der med anvendelsen af dansk som undervisningssprog let kunne lade sig gøre – nemlig at anvende humor og ironi til at gøre undervisningen mere interessant og levende – faldt med engelsk som undervisningssprog oftere til jorden.

Der er penge i engelsk

Herudover hænger udbuddet af de stadigt flere engelsksprogede uddannelser på danske universiteter sandsynligvis også sammen med det nuværende udbudsorienterede finansieringssystem.

Det betyder, at universiteterne får flere midler, jo flere eksaminer deres studerende tager. Det kan i nogle tilfælde have fristet universiteterne til at opbygge uddannelserne på engelsk, alene fordi det gør det muligt at tiltrække udenlandske studerende, således at de kan få flere midler.

Summa summarum: Engelsk har med god grund fået en fast og vigtig plads som undervisningssprog på universiteterne. Samtidig bør balancen ikke tippe således, at engelsk bliver monopolundervisningssprog. Hvis politikerne er enige heri, bør de løse problemet i forbindelse med næste aftale om universiteterne.