Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I dag for 175 år siden red generalguvernøren på De Vestindiske Øer, Peter von Scholten, ud af sit storslåede bygningsværk »Bülowsminde« på Sankt Croix for at tage en rundtur til plantagerne på øen. Han ville sikre sig, at de sorte forholdt sig i ro, efter at han 3. juli havde givet dem deres frihed med øjeblikkelig virkning.