Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skal BHen af eller på?

Er dansk frisind med topløs badning og amning i det offentlige rum ved at gå under i en nybølge af puritanisme?

Ditte Giese Journalist, blogger og forfatter, Anne Sophia Hermansen Pressechef og blogger og Arno Victor Nielsen, Filosof. Fold sammen
Læs mere

Siden Adam og Eva blev forlegne over at se på hinandens nøgne kroppe i Edens Have, efter de havde spist af Kundskabens træ og dækkede sig til med figenbladene, har spørgsmålet om, hvor meget og måske især hvor lidt tøj vi skal have på, spillet en væsentlig rolle i vores kulturhistorie. I de seneste uger er debatten så blusset op igen, efter en københavnsk café-ejer frabad sig ammende kvinder på sin café. Og ifølge Politiken-journalisten og blogger på på pol.dk, Ditte Giese, er det særlige danske frisind med topløs solbadning og nøgne børn på stranden under pres fra en nypuritansk blufærdighedsbølge

Ditte Giese Journalist, blogger og forfatter

»Vi er desværre ved at glemme det afslappede forhold, vi plejede at have til kroppen i Danmark, hvor vi har vores frisind, som vi skal bevare og være stolte af. «


»Vi er desværre ved at glemme det afslappede forhold, vi plejede at have til kroppen i Danmark, hvor vi har vores frisind, som vi skal bevare og være stolte af. Det er under pres fra en bølge af blufærdighed og nypuritanisme. Jeg har været overrasket over, at der er så mange mennesker, der kan være forargede over, at kvinder ammer offentligt. Jeg synes ikke, at det skal blive ligesom i USA, hvor man er så bange for nøgenhed, at selv børn ikke må være nøgne på stranden. I New York sidder ammende kvinder inde i et underligt telt, for at der ikke er nogle, der skal kigge med. Det burde være noget meget afslappet og naturligt. Selvfølgelig skal man kunne give sine børn mad, hvor man nu end er.«

Berlingske-blogger Anne Sophia Hermansen forsvarer til dels puritanismen. Hun ser det som en modreaktion på den Facebook-dominerede reality-TV-kultur, hvor det hele tiden gælder om at blotte det private offentligt.

»Det handler om en ny værdikamp, hvor man dækker sig lidt til, fordi der i dag er så meget privat, der er blevet offentligt. Og hvad er der egentlig galt med at være lidt snerpet? Jeg hørte Mads og monopolet P3, og her fortalte en gravid kvinde om, at hendes mors nye kæreste hele tiden tog hende på brysterne, og det kunne hun ikke lide. Og panelets reaktion var at kritisere hende for at være snerpet. Men hun prøvede jo, at fastholde grænserne mellem, hvad der var hendes, og hvad der var andres, og det er vi nødt til at have for at orientere os. Det reelle svar på anklagen om at være puritansk er sige ’ja’.«

Så langt er fuldblodsfeministen Giese og den feminisme-kritiske Anne Sophia enige - der er noget puritansk i kulturen. Men de vurderer den forskelligt. Over for dem står filosoffen Arno Victor Nieslen. Han mener nemlig slet ikke amme-forbuddet handler om puritanisme. Tværtimod

Arno Victor Nielsen, Filosof

»Tidligere blandede man alting sammen – alt er politik, som man sagde i 70erne – i dag vil vi gerne have vandtætte skotter mellem tingene. For så får man mest ud af det.«


»Jeg mener, at det er det modsatte af puritanisme, der gør sig gældende, nemlig hedonisme - altså at man vil have maksimal lyst og nydelse. Det, vi er imod, er det, man kunne kalde ’blandede fornøjelser’. Når man er på restaurant, er man ikke i gang med bleer og hverdag, så har man brudt med hverdagen, det er nydelses-asyl for hverdagen, og så vil man fandeme ikke konfronteres med enlige mødre, der ikke vil finde sig i den skæbne, at de ikke er inviteret ud eller blander ligestillingspolitik ind i det.«

»Det er et stadie af forbrugerismen - det er mig der betaler, og så bestemmer jeg, hvad musikken skal spille. Det er det nye. Tidligere blandede man alting sammen - alt er politik, som man sagde i 70erne - i dag vil vi gerne have vandtætte skotter mellem tingene. For så får man mest ud af det.«

Aldrig så mange silikonebryster

Meget af debatten om de blottede bryster i det offentlige rum - om det nu er som ammende kvinde eller topløse badene - handler altså om vores forhold til den frigørelseskultur, der har domineret det danske samfund siden slutningen af 60erne, og i dag er blevet så meget fælles ejendom, at også borgerlige meningsdannere har set kravene fra visse muslimske miljøer om separate baderum og tørklæder som et anfald på dansk kultur som sådan.

Og i Arno Victor Nielsens optik handler de nye grænser netop om et opgør med frigørelsens grænseløshed:

»Vi vil have mad for sig, kunst for sig, politik for sig og kropsfornøjelser for sig. I dag har vi opdaget det, filosoffen K.E. Løgstrup opdagede for dengang i 60erne og 70erne- det han kaldte formløshedens tyranni. Grænseløsheden er ikke frihed, det er bare hensynsløshedens tyranni. Dengang troede man, at alle de grænser var ’borgerlige’ og derfor skulle de bekæmpes. I dag har vi opdaget, at det var et stort tab. Og nu er borgerskabet dødt og borte, så nu kan vi roligt indføre dem igen, uden at vi bliver beskyldt for at være reaktionære. Nu er det bare sund fornuft.«

Det med den sunde fornuft kan Ditte Giese ikke se. Hun deler umiddelbart Anne Sophias analyse af at tildækningstendensen har at gøre med den moderne mediekultur, men for hende er det en forkert strategi at dække sig til. I stedet skal det nøgne igen være noget naturligt, og ikke altid noget seksuelt.

Anne Sophia Hermansen Pressechef og blogger

»Det handler om en ny værdikamp, hvor man dækker sig lidt til, fordi der i dag er så meget privat, der er blevet offentligt. Og hvad er der egentlig galt med at være lidt snerpet?«


»Aldrig har der været så mange silikonebryster og strippere i reality-TV og i reklamer i det offentlige rum. Men det er en seksualiseret nøgenhed, hvorimod den naturlige nøgenhed lige pludselig ikke er okay. Den naturlige krop må vi ikke kigge på mere - det er ikke i orden at være topløs på stranden længere, og unge kvinder har fået en ny blufærdighed og usikkerhed over for deres kroppe. Det hænger sammen med, at det er meget svært at leve op til den seksualiserede krop vi ser over alt. Det er bekymrende.«

Men kan man ikke se det som et værn mod kravet om at blotte sit private liv og krop i det offentlige rum hele tiden?

»Jojo - så længe det er åbent for den enkelte at gøre, hvad man vil. Altså jeg vil jo heller ikke rende rundt på strandene og flå bikini-toppen af de unge kvinder. Problemet er ikke nøgenheden, men alle de kulturelle krav til, hvordan man skal se ud. Det drejer sig mere om at gøre op med kropsidealerne, end at gøre op med nøgenheden.«

Anne Sophia Hermansen derimod ser positivt på tendensen til, at vi trækker gardinet lidt for mellem det private og offentlige og ser det som led i et større opgør med nullernes åndløse kultur

»Jeg er bare tilhænger af, at der er noget, der er vores eget, og som vi ikke behøver at påtvinge andre mennesker, særligt når de frabeder sig det, som ham caféejeren i Illum. Dem, der er krænkerne i den historie, det er da ammemafiaen, men de har italesat sig selv som ofrene.«

Så du ser, at vi er på vej til en fornyet respekt for offentligheden?

»Ja, det tror jeg. Jeg har været den ondeste tilhænger af reality-TV, men selv jeg er stået af. Fordi der er jo ikke noget derinde. Og det har vi gennemskuet i dag. Det giver os en længsel efter der kommer noget, der betyder noget. Der er for meget kitsch i dag.«