Sidste krise viste, at vi har brug for aktiv finanspolitik

Finanskrisen lærte os, at man dengang burde have undladt at stramme finanspolitikken. Regningen for krisen skulle ikke være betalt med stramninger. Vi må ikke gentage den fejl under coronakrisen.

»Hvis vi begår samme dumhed som efter finanskrisen og begynder at spare eller hæve skatterne i troen på, at vi så får betalt kriseregningen, får vi netop en kriseregning: Vi bliver hængende i krisen længere og risikerer et permanent velstandstab,« skriver Lars Andersen. På billedet finansminister Nicolai Wammen. Niels Christian Vilmann

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når vi diskuterer, hvordan vi som samfund kommer mest helskindet ud af den økonomiske nedtur, som coronakrisen har medført, er det værd at se tilbage. For håndteringen af finanskrisen i 2008 rummer vigtige lektier – dos and don’ts.