SFs klimapolitik saboterer hverdagen for børnefamilier og folk i udkantsområderne

Hvad SF enten ikke forstår eller bevidst vælger at overse er, at folk ikke vælger at køre i benzinbiler, fordi de nyder at forurene. De gør det i mangel af et bedre alternativ til at løse deres transportbehov.

»Desværre er SF mere optaget af at hjælpe den danske taximafia med at beholde deres monopol, end at tilbyde danskerne reelle alternativer til privat bilisme, hvorfor vi så SFs Karsten Hønge fejre Ubers exit fra det danske marked med lagkage,« skriver Lilian Parker Kaule. Formand Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører Karsten Hønge fra SF holder pressemøde efter sommergruppemøde i Helsingør, 22. august 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Noget skal SF selvfølgelig bringe til forhandlingsbordet, når klimaforhandlingerne skal i gang til efteråret, men med sit forslag om at forbyde salg af benzin- og dieselbiler om mindre end halvandet år, afslører SF en skræmmende ringe indsigt i basal adfærdspsykologi og demonstrerer samtidig en magtfuldkommenhed på niveau med Mette Frederiksen & Co.