Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

SF og den norske model

Lars Hovbakke Sørensen: Da SF og Socialdemokraterne i 2008-2009 begyndte at nærme sig hinanden med henblik på at fjerne knasterne for et kommende regeringssamarbejde og gå til valg sammen i 2011, var de direkte inspireret af Sosialistisk Venstreparti (SV) og Arbeiderpartiet i Norge, som i 2005 havde vundet stortingsvalget ved at gøre noget tilsvarende.

Lars Hovbakke Sørensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Og det lykkedes da som bekendt også Socialdemokraterne og SF at komme til magten sammen med De Radikale ved valget 15. september. ’Den norske model’ virkede også i Danmark. Men dermed ophører lighederne mellem udviklingen i Danmark og Norge ikke. Udover SV og Arbeiderpartiet kom midterpartiet Senterpartiet også med i den norske regering efter valget i 2005. Nøjagtig ligesom De Radikale kom det i Danmark efter valget i 2011. Og kort tid efter valget i Norge begyndte både Arbeiderpartiet og SV at få store vælgermæssige problemer, ligesom Socialdemokraterne og SF har det i øjeblikket herhjemme. SV havde, ligesom SF, aldrig før været i regering, og regeringsdeltagelsen kom hurtigt til at slide på partiet, som i samarbejdets navn begyndte at slække på sine gamle socialistiske idealer. Samtidig blev både Arbeiderpartiet og navnlig SV beskyldt for løftebrud, hver gang de gjorde noget andet, end de havde lagt op til i de fælles udspil, de havde fremlagt inden valget.

SVs leder Kristin Halvorsen fik en fremtrædende post i den nye norske regering i 2005. Hun kom til at beklæde det magtfulde job som finansminister, samtidig med at hun blev ved med at være partileder. Ligesom Villy Søvndal herhjemme har fået den vigtige post som udenrigsminister. Meningsmålingerne udviklede sig imidlertid katastrofalt for SV i de efterfølgende måneder og år, og den interne kritik i partiet af regeringsdeltagelsen tog til. Ved valget i 2009 gik SV markant tilbage, og Kristin Halvorsen måtte forlade finansministerposten og i stedet blive undervisningsminister. Men tilslutningen i meningsmålingerne blev ved med at dale. I de seneste målinger har SV ligget helt nede omkring eller lige under den norske spærregrænse på fire procent. Og Kristin Halvorsen har netop nu forladt posten som partiformand.

Der er ingen tvivl om, at den dramatiske nedtur for SV først og fremmest skyldes, at man op til valget i 2005 og igen i 2009 lagde op til, at man ville føre en anden politik end den, man rent faktisk førte efter valget. Og at mange gamle SV-medlemmer og vælgere i de seneste år har følt, at partiet har svigtet sine gamle idealer på grund af regeringssamarbejdet. Spørgsmålet er, om vi også i den kommende tid vil blive ved med at se en lignende udvikling i Danmark som den, der har fundet sted i Norge. Villy Søvndal var i 2008/2009 meget begejstret for den norske model. Selv om man allerede dengang ud fra de hidtidige norske erfaringer nemt kunne forudse, hvad den kunne føre til på længere sigt. I dag er han nok næppe lige så begejstret.