Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sex med mor og min døde far

»Vores sexliv er i vidt omfang blevet adskilt mellem lyst og reproduktion, og det rejser en række etiske spørgsmål. Vi bør glæde os over, at ufrivilligt barnløse via teknologiens hjælp kan assisteres på vejen til børn, men det er vigtigt at skabe et overblik over et stadigt mere komplekst reproduktionsområde.«

Vores seksualitet har undergået store forandringer. I dag dyrker vi sex uden at få børn og får børn uden at dyrke sex. På den måde er vores sexliv i stort omfang blevet adskilt mellem lyst og reproduktion. Det er der ikke nødvendigvis noget forkert eller etisk forkasteligt forbundet med. Ikke desto mindre rejser denne udvikling og adskillelse en lang række etiske spørgsmål. Etiske spørgsmål som ofte behandles isoleret og uden blik for den splittede seksualitet.

Lad os derfor prøve at betragte de mange nye muligheder for fertilitetsbehandling i lyset af den seksuelle adskillelse. I Danmark har vi eksempelvis åbnet for, at en kvinde kan få børn med sæden fra den afdøde ægtefælle. Hvis manden således ligger i graven, og sæden stadig ligger i banken, kan kvinden fortsætte med at bruge sæden. Principielt må det også gælde for manden, der bruger den afdøde kvindes æg, hvilket dog fortsat vil kræve en rugemor, også benævnt surrogatmor. Men var vores seksualitet ikke adskilt mellem lyst og reproduktion, ville denne praksis kategoriseres under nekrofili. En moderne form for fertilitetsnekrofili.

Læs også: Forskere: To mænd kan få børn med hinanden

I sidste uge kunne den britiske avis The Guardian berette om en engelsk kvinde, der havde indgået en aftale med sønnen om at føde hans barn. Ægget kom fra en ægdonor, sønnens mor fødte barnet, men hvem barnets mor blev, meldte historien intet om. Fra USA har vi allerede hørt om forhold, hvor moderen bærer datterens barn, men også omvendt, hvor datteren bærer sin egen tvillingesøster, hvilket sker via moderens overskydende æg, som ligger deponeret i klinikken. Disse eksempler er interessante set i lyset af den adskilte seksualitet. Var lyst og reproduktion forenet, var der således tale om en lang række incestuøse forhold.

Et sidste eksempel kan understrege pointen. I England er der netop åbnet for en praksis, hvor der via avanceret fertilitetsbehandling er skabt mulighed for, at børn fødes med flere genetiske forældre. En praksis hvor syge dele af ægcellen udskiftes med genetisk materiale fra en donor. Resultatet er et barn, der fødes med genetisk materiale fra tre personer. Såfremt denne praksis vurderes i lyset af den seksuelle lyst, vil der både være tale om bigami og polygami.

Etisk set er det tankevækkende at se de største fordømmelser i nutidens samfund klæbe til den seksuelle lyst, hvor nekrofili, incest og polygami typisk vækker den største moralske fordømmelse. Ser vi derimod på den nu adskilte del af vores seksualitet, der angår reproduktion, anpriser og lovpriser vi ikke sjældent de mange nye muligheder.

Det vil selvfølgelig være alt for let, hvis vi alene vurderer de nye former for reproduktionsassistance gennem en sidestilling med den menneskelige lysttilfredsstillelse. Det vil svare til at fordømme enhver form for organtransplantation alene ved at kategorisere denne praksis under kannibalisme.

Læs også: Hver 13. nyfødte undfanget på fertilitetsklinik

I min optik bør vi derimod glæde os over de mange nye muligheder for, at ufrivilligt barnløse via teknologiens hjælp kan assisteres på vejen til børn. Men det er samtidig blevet vigtigt og påkrævet at skabe et overblik over et stadigt mere komplekst reproduktionsområde, hvor vi medtænker historien og dermed også de mange hensyn og potentielle krænkelser, som er forbundet hermed.

Når vi eksempelvis fordømmer incest, skyldes det primært krænkelsen af barnet. Men når vi vurderer de nye veje til børn, må vi også sikre, at vi ikke åbner for krænkelser af det barn, som aldrig blev spurgt. Er der eksempelvis stadig tale om incest, når to forelsker sig uden at vide, at de er kommet til verden gennem sæd fra samme anonyme donor?

Læs også: Unge skal informeres om barnløshed

Det er ikke problematisk i sig selv at adskille vores seksualitet, men det er problematisk, hvis vi ikke sikrer historien, sammenhængen og argumenterne i debatten. Alternativt ender vi let med at pervertere både den seksuelle lyst og den seksuelle reproduktion gennem en umiddelbar afsky for det ene og en blind fascination for det andet.