Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Med den russiske invasion i Ukraine er det blevet smerteligt klart, at dansk og europæisk energipolitik i mange år har rummet betragtelige indslag af selvbedrag og luftkasteller, og at vi har glemt det helt basale faktum, at energipolitik i bund og grund er sikkerhedspolitik. Overlader vi store dele af vores energiforsyning til verdens despoter og autokrater, som det er sket med den russiske gas, gør vi os selv ekstremt sårbare, fordi et moderne samfund ikke kan fungere uden adgang til store mængder stabil energi.