Selvfølgelig skal dit barn være forsøgskanin for covid-19

Hele verden er forsøgskanin under coronakrisen. Det understøttes også af, at mange lande, der minder om hinanden, tackler epidemien på helt forskellige måder, fordi ingen med sikkerhed ved, hvad der er den bedste måde.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Da statsminister Mette Frederiksen fremsatte regeringens plan for en genåbning af Danmark, forlød det, at alle børn til og med 5. klasse skulle være de første til at blive sluppet ud i samfundet igen. Det fik en række forældre til gå sammen om at lave en Facebook-gruppe ved navn »Mit barn skal ikke være forsøgskanin for covid-19«.