Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Se på Frederiksberg og få flere flygtninge i arbejde

Rundt omkring i kommunerne overtager ledige og aktiverede med løntilskud de job, som fastansatte bliver fyret fra, lyder det fra flere kanter. "Ulovligt", mener professor. Modellen er en guldrandet forretning for kommunerne, der sparer millioner i løndgifter, når de fyrer de dyre fastansatte og erstatter dem med de ledige, aktiverede, der får et tilskud til lønnen fra staten. Jobcentrene er dem, der sørger for, at folk bliver sendt ud i jobs med løntilskud, så det er herfra trafikken starter så at sige. Her er vi på jobcenteret i Nyropsgade, Vesterbro. Her ses Mohammed Raafi Qiamuddin der på 11. år er i Danmark. Han er oprindeligt fra Afghanistan. Han søger diverse jobs; lagermedarbejder, restaurant og andre service jobs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

Når en stor andel af topledere finder det bøvlet og bureaukratisk at ansætte flygtninge, må staten stoppe op og lytte efter.

Regeringen har sat et historisk højt måltal for andelen af flygtninge og familiesammenførte, der skal i arbejde.

Hele 50 procent af de 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte skal være i arbejde, når de har været i landet i tre år. Det er en ambition, der er til at forstå, og der er al mulig grund til at forfølge den ambition.

Det danske opsving har ført til mangel på arbejdskraft. Det økonomiske incitament for statskassen er enormt, og for de enkelte kommuner, som huser flygtninge og familiesammenførte, er det kroner direkte ned i kassen.

Problemet er ikke de ordninger, som Folketinget har vedtaget. De virker, hvis de bruges ordentligt.

Kernen er imidlertid, at det, der er besværligt for virksomhederne, ofte begynder i en kommune, som ikke tager opgaven på sig.

Ligesom flygtninge er forskellige, er virksomheder forskellige. Der er forskel på, om du er en stor koncern med en velfungerende personaleafdeling eller en mindre virksomhed uden personaleafdeling. For små og mellemstore virksomheder er det altafgørende, at den kommune, virksomhederne hører hjemme i, forstår, hvad det vil sige at drive virksomhed, ligesom kommunen meget nøje skal kende behovene i de enkelte virksomheder.

Det nytter for eksempel ikke at sende en flygtning i praktik i en frisørsalon, hvis man ved på forhånd, at der ikke er en eneste chance for et blivende job.

De bedste kommuner i landet har forstået, at det kan betale sig at yde en ekstra indsats for at få flygtninge i arbejde, og hvis alle kommuner fulgte de bedste i klassen, ville langt flere flygtninge kunne finde vej til virksomhederne.

Ifølge jobindsats.dk har Frederiksberg Kommune fået 55 procent af de flygtninge og familiesammenførte i arbejde, der ankom til kommunen i 2015. Det er over regeringens målsætning og betydeligt over landsgennemsnittet, hvor under 30 procent er kommet i arbejde i samme periode.

Frederiksberg har forstået, at der skal arbejdes målrettet med flygtninge, dels med sprogundervisning, dels med at forstå, hvilke virksomhedsbrancher i kommunen, som er bedst til at modtage flygtningene.

For snart et år siden afleverede en arbejdsgruppe under tænketanken Axcelfuture 17 anbefalinger til flere flygtninge i arbejde. Anbefalingerne var delt op i fire grupper, og to af dem peger tydeligt på epicenteret for udfordringerne, nemlig den kommunale indsats. Den er ikke tilstrækkelig, hedder det, og kommunerne mangler viden.

Men det er ikke svært at finde inspiration. Tag til Frederiksberg og bliv klogere. Hvis kommunerne ikke tager ved lære af de bedste, må regeringen overveje at indføre sanktioner eller et belønningssystem. Lad belønningen gå til flygtninge, som viser, at de vil i arbejde, og til kommunerne, som får det til at ske.