Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Se ikke tørklædet, men mennesket

»Når man går på arbejde, repræsenterer man sin arbejdsplads og ikke sin religion.«

04DEBAHMADMAHMOUD-105846.jpg
Ahmad Mahmoud byline, bylinefoto Fold sammen
Læs mere

Alt for ofte bliver tørklædet hevet frem fra skabet, når indvandrerdebatten blusser. Om det er ghettoerne eller begreber som »danskhed«, man diskuterer, så falder snakken på et tidspunkt på tørklædet, og det er så dræbende ligegyldigt. Det stykke tekstil bærer skylden for alt for mange integrationshæmmende forhold.

Religionsfriheden indbefatter blandt andet retten til overholdelse af religiøse skikke, og jeg ser ingen grund til at forbyde tørklædet. Faktisk ser jeg slet ingen grund til at give det opmærksomhed. Måske det betyder noget i en muslimsk kontekst, men ikke i et dansk samfund med de dertil gældende regler, og derfor er der ingen grund til at konstant at italesætte det.

Tørklædet hører privatsfæren til, og der kan samfundet ikke blande sig, hvorimod der gælder andre regler, når vi arbejder og uddanner os. På flere arbejdspladser findes der regelsæt, der definerer en påklædningskultur. Hvis denne kultur ikke inkluderer, at man er tørklædeklædt, så er det agendaen, og det er ikke til diskussion. Hvis man alligevel vælger at bære tørklæde, så har man foretaget et valg, men også et fravalg. Det er dig med tørklædet, der må finde en løsning.

Læs også: Værdidebatten er druknet i endeløs og fordummende symbolisme

Alle borgere skal betragtes som ligestillede, og ingen har godt af særbehandling. Særbehandling er en vugge, som man ikke kan komme op fra. I alt for mange år har man i Danmark ikke arbejdet på integration. I stedet har man forsøgt at inkludere, hvilket har betydet, at Danmark selv har tilpasset sig for at imødekomme muslimsk levevis. Det var og er forkert. Det befordrer ikke ligestilling, og den manglende konsekvens og regelrettethed har ført til en vaklen, som holder gang i en unødvendig debat.

Derudover forårsager dette usikre ståsted, at nogle kvinder stagnerer i en tørklædeidentitet, der blokerer for ligestilling. Jeg har oplevet flere kvinder bruge tørklædet som undskyldning for manglende uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. Giv dem ikke denne anledning ved at gøre tørklædet til genstand for opmærksomhed. De er i en dansk optik intet i kraft af deres tørklæde, men i kraft af deres rolle som aktive samfundsborgere. Når man går på arbejde, repræsenterer man sin arbejdsplads og ikke sin religion. Tørklædet skal ikke blokere for svømning i skolen, deltagelse på arbejdsmarkedet og andre nødvendige anliggender i et demokratisk samfund. Derfor skal argumentationen heller ikke tage udgangspunkt i det forhold, hverken fra Danmark eller den muslimske pige. Snakken skal slet ikke falde på tørklædet.

Læs også: Hvornår er man dansk?

Der findes mange muslimske kvinder, som kan skelne mellem deres privatliv og arbejdsliv, og som deltager aktivt i samfundet. De agerer ikke som muslimer, når de som samfundsborgere er aktive. Omvendt skal Danmark ikke betragte dem som muslimer, men som ligeværdige borgere. Derfor er tørklædet ikke vigtigt, men det er de almene regler, som alle skal følge.

Hæng det tørklæde tilbage i skabet ved ikke at bemærke det og begrav den debat.

  • Ahmad Mahmoud er maskinmester og forfatter.