Samuel Rachlin: Det har været svært for mange at tage ordet fascist i munden, men nu er tabuet brudt

Den socialistiske internationale i det 20. århundrede er afløst af slyngelstaternes internationale i en fascistisk danseskole i det 21. århundrede. Det er ikke tåspidsedans, men støvletramp, skriver Samuel Rachlin.

»Vi lever i en krigstid og en tid med fascisme. Hvis man ikke ser det, så er det fordi, man er faldet i søvn eller har lullet sig ind i en drøm om fred og ingen fare, lykke og idyl uden ende,« skriver Samuel Rachlin. På billedet Vladimir Putin og Donald Trump i Osaka i 2019.  Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvis det er svært at forstå, at vi stadig oftere hører om fascisme og fascistiske metoder, så skal man bare løfte hovedet, kigge sig omkring og se, at fascisterne er på spil vidt og bredt.