Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sammenhængskraft afhænger ikke af en bestemt etnicitet, hudfarve eller blod

Vi mennesker har en iboende tendens til at favorisere medlemmer af vores egen gruppe, samt udvise fjendtlighed over for og diskriminere mennesker, der ikke er en del af gruppen.

Salmer
Selvom jeg ikke er religiøs, giver det mig en intens følelse af samhørighed at synge gamle danske salmer i kirken. Har man det stramt med religiøse sange, kan det samme siges om klassikerne i højskolesangbogen, skriver Jacob Mchangama. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Kirk / Ritzau Scanpix

I 1950erne gennemførte den tyrkisk-amerikanske psykolog Muzafer Sherif det berømte (og berygtede) »Robbers Cave« eksperiment. 22 amerikanske drenge i alderen 11-12 troede, at de var på lejrtur i vildmarken, men var i virkeligheden forsøgskaniner i et udendørs laboratorium, der blev manipuleret af Sherif og hans assistenter. Drengene var delt op i to grupper, der var uvidende om den anden gruppes tilstedeværelse.

Lynhurtigt begyndte drengene i de to grupper at skabe et gruppe-tilhørsforhold med hver deres symboler, navne, sange m.v. Og da de fik at vide, at der var en anden gruppe drenge i området, opstod der straks en heftig rivalisering mellem grupperne. De begyndte at kalde medlemmer af den rivaliserende gruppe for nedsættende navne og de voksne måtte skride ind for at forhindre fysiske slagsmål. Men da Sherif manipulerede med de fysiske omgivelser, så grupperne blev nødt til at samarbejde for at få fornødenheder som vand, blev konfliktniveauet reduceret og der blev skabt en fælles gruppe-identitet.

Der har sidenhen været både etisk og metodisk kritik af Sherifs studie. Men det viser stadig noget grundlæggende om menneskets natur, og vores iboende tendens til at favorisere medlemmer af vores egen gruppe, samt udvise fjendtlighed over for og diskriminere mennesker, der ikke er en del af gruppen. Senere studier har vist, at den iboende menneskelige tendens til tribalistisk adfærd med opdeling i grupper kan tage udgangspunkt i helt trivielle og vilkårlige faktorer såsom, hvorvidt man foretrækker den ene eller den anden kunstners værker.

Så vores tribalisme er en del af den menneskelige natur, men det er ikke givet at den alene skal knytte sig op på etnicitet, religion eller race, der har skabt ondartede former for tribalisme med religionskrige, apartheid, racelove og folkedrab som følge. Hvordan kan vi så skabe en godartet form for tribalisme, som sikrer både frihed, tolerance og nationalt fællesskab på tværs af etnicitet og religion?

Sproget er afgørende

For det første må vi erkende, at tolerance er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for fredelig sameksistens i et pluralistisk fællesskab.Tolerance knytter ikke de bånd, der er nødvendige for at binde mennesker med forskellig baggrund sammen og skabe en følelse af fælles gruppe-tilhørsforhold.  Et helt oplagt sted at starte er derfor sproget. Dansk knytter os sammen som danskere, der har et unikt sprog, og som adskiller os fra ikke-danskere. Derfor er det helt afgørende, at man som borger i Danmark kan tale dansk.

Symboler som Dannebrog og særlige skikke, vaner og højtider som vi markerer sammen er andre væsentlige faktorer, der knytter bånd. Selvom jeg ikke er religiøs, giver det mig en intens følelse af samhørighed at synge gamle danske salmer i kirken. Har man det stramt med religiøse sange, kan det samme siges om klassikerne i højskolesangbogen. Fordi vores tribalisme ikke er fastlåst, kan nye skikke og sæder opstå, som binder os sammen, og som afspejler, at det danske samfund er blevet mere pluralistisk (den årlige fejring af Gaypride er et godt eksempel).

Disse ikke-udtømmende eksempler på værdier, der skaber sammenhæng, afhænger ikke af en bestemt og uforanderlig etnicitet, hudfarve eller blod. Som nytilkommer behøver man heller ikke at afsværge sig sin oprindelige kultur eller religion. Men skabelsen af den godartede tribalisme kræver, at man som nytilkommer tager et aktivt valg om at blive en del af stammen og at man prioriterer stammens værdier og love, når de kommer i konflikt med ens oprindelige religiøse eller kulturelle værdier. Den godartede tribalisme er det bedste svar på den ondartede tribalisme, der igen viser sit grimme ansigt og truer med at ødelægge fundamentet for frihed, tolerance og sammenhængskraft.