Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sæt os til salg via H&M

»Unge mennesker nu om dage! Som en af mine gode venner skrev på Facebook: »Vi er doomed. Næste generation har ingen chance for at drive Danmark videre. Sæt os til salg. Eventuelt via H&M«.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nogle uger siden valgte nogle helt almindelige drenge med deres forældres tilladelse at pjække fra skole for at ligge i kø til Pierre Balmain-tøj i H&M kvalitet. En event, der fik teenagedrenge til at opføre sig som shoppelystne kvinder til Magasins januarudsalg. En god anledning til at ryste forarget på hovedet for os i den ældre generation. Unge mennesker nu om dage! Som en af mine gode venner skrev på Facebook: »Vi er doomed. Næste generation har ingen chance for at drive Danmark videre. Sæt os til salg. Eventuelt via H&M«.

Selvom det nærmest er en naturlov, at den yngre generations adfærd til alle tider har vakt forundring hos den ældre generation, så er der i dette tilfælde en særligt mangel på fokus. Et fokus på, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Prioriteringer om man vil.

Det samme gør sig gældende, når det handler om uddannelsespolitik. Kaster man et blik ud over det danske uddannelseslandskab, så er der også her en udtalt mangel på fokus på, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Med den netop indgåede finanslovsaftale blev der sat en tyk streg under, at uddannelse regnes for et område, der er mindre vigtigt. Når svaret på manglende politibetjente bliver at skære i uddannelsens længde, for at få flere igennem hurtigt, eller fjernundervisning af elever i folkeskolen i udkantsområder, hvor der er lærermangel, så ved man, at den er gal. Det er som når en hullet vej lappes i stedet for at lægge ny asfalt, køreturen bliver en meget bumlet oplevelse.

Alle uddannelsesinstitutioner er bundet af love, regler og bekendtgørelser, vi er derfor dybt afhængige af, hvilken vej de politiske vinde blæser. Og for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal der også tages højde for erhvervslivets og arbejdsmarkedets interesser. Dog er vi først og fremmest forpligtet til at levere uddannelser af høj kvalitet til de mange elever, kursister og studerende, som er grundlaget for vores eksistens. Det er ude hos os, at de politiske intentioner bliver til andet og mere end blot ord, uanset hvor svært det måtte være at få det til at fungere i praksis.

Hvis uddannelsesområdet også i de kommende år skal udsættes for nye besparelser, frygter jeg, at vi på uddannelsesområdet skal levere Pierre Balmain-kvalitet, men til H&M-priser. For her adskiller uddannelsesbranchen sig fra tøjbranchen. Vi kan ikke udstyre de unge med en titel, et eksamensbevis eller et svendebrev, de ikke har opnået kompetencer til at bære. Kan vi som et innovativt foregangsland fortsætte med at gå på kompromis, når det handler om at uddanne kommende generationer? Er det virkelig det, vi vil?

Vi kan blive ved med at bruge argumentet om, at det bare handler om at omfordele vores ressourcer, men måske er det nu, vi skal finde ud af, om man kan pille håret af en skaldet. Uden politisk fokus på, hvordan vi skaber et uddannelsessystem, hvor økonomi og ambitioner går hånd i hånd, er vi doomed. Sæt os da til salg eventuelt via H&M.