Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Sæd i bøttevis må den store, viljestærke mand producere og sælge. Men æg, det går ikke. Hun bliver jo lokket i fordærv, pigebarnet«

Det er udtryk for et gammeldags og forstemmende kvindesyn, når alle – fra de Konservative over Sundhedsstyrelsen til Etisk Råd med formand Jacob Birkler i spidsen – er bestyrtet over, at danske kvinder tilbydes høje spanske og svenske priser for at donere deres æg til barnløse. Må jeg være fri.

Hovedkontor og laboratorium for den internationale sædbank Cryos i Aarhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I den senere tid har man på gader og stræder kunnet se reklamer fra verdens største sædbank, Cryos, og det skabte et vældigt postyr. For Cryos samler ikke kun på sæd, men også på æg, og de har fundet en måde at komme uden om den diskriminerende danske regulering, der dikterer, at der ikke må forekomme decideret handel med æg i Danmark: Staten har lagt et loft over, hvor stort et honorar kvinder, ægdonorer, må modtage, og det er 2.400 kr. Det er ganske vist en fremgang fra de 500 kr., ægdonorer tidligere har måttet modtage, men sølle er det stadig. I Spanien får kvinderne ca. 7.000 kr. for at donere æg væk. I Sverige 11.000 kr.

Her er man tættere på et mere naturligt prisleje. Grundlæggende må man nemlig sige, det giver bedre mening at betale mere for ægdonation end for sæd, som mænd i dag kan modtage 300-500 kr. for. For hvor sæd er et hyppigt forekommende fænomen, der kan produceres i større mængder, er æg mindre hyppigt, et sjældnere fænomen, og det kræver et mere invasivt indgreb for at kunne donere det bort. Kvinder, forlyder det, må således gennemgå op til fem undersøgelser og en række hormonbehandlinger for at donere æg. Det er en del mere – og mere grænseoverskridende i helt lavpraktisk forstand – end det, der skal til for at producere donorsæd. Derfor giver det også mening, at æg har en større værdi end sæd.

Postyr opstod der imidlertid, da Cryos reklamerede for sit tilbud til potentielle kvindelige ægdonorer: I får en rejse til for eksempel Spanien og 5.000-11.000 kr. oveni for at få udtaget donoræg på en fertilitetsklinik. Resten af æggene kan I gratis få frosset ned til eget brug. Den kontante belønning til kvinderne er den økonomiske kompensation, som udbetales til ægdonorer i det pågældende land.

Og uha! Overalt – fra Konservative, over Sundhedsstyrelsen og diverse journalister til Etisk Råds formand – lød bekymringen: Kvinder bliver lokket til at donere æg. Formanden for Etisk Råd overgik sågar denne formulering ved at tale om bestikkelse af kvinder. Bestukket? Lokket? Lad os lige stoppe op her engang.

»Bliver lokket«. Her er tale om det, vi på dansk kalder en passiv konstruktion. Noget uden for sætningen - her den store, onde sædbank Cryos (bøh!) – lokker noget i sætningen, her kvinder. Og ordet »lokker« henviser til, at nogen får nogle andre til at gøre noget, de ellers ikke ville gøre. Ville man sige det samme, hvis det var mænd, der fik tilbudt en rejse for at donere sæd? At de blev lokket? Jeg tror det ikke.

Man ser til gengæld den viljeløse kvinde for sig. Hun går forbi en reklame fra Cryos, der lover hende ferie og penge for et æg og nedfrysning af sine øvrige æg til eget brug. Og vupti, så ryger al vilje ud af hende, hun kan ikke stå imod. Hun bliver bestukket, det lille, viljeløse pigebarn, og nogle voksne må fluks træde til, så hun ikke bliver suget hele vejen ned i Spaniens varme af onde kræfter fra Cryos! Og næh, hvor var det heldigt, vi havde store Far Stat, politikere og Etisk Råd til at beskytte den stakkels lille pige, der ikke selv kan vælge til og fra eller stå imod, hva’?

Der kan ganske vist være mange gode grunde til, at det er en god ide for kvinder at undlade at melde sig som ægdonorer. Fejlinformation, helbredsrisici, privat etik med videre. Men hvor er ideen om, at hun bliver lokket og bestukket, dog plat og populistisk.

Og formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, giver den en ekstra skrue, når han til Berlingske udtaler: »Der er en lang række hensyn og værdier, som vi skal balancere ud fra, inden vi bare blindt lader os fascinere og ser vejen frem med solferien i Spanien som måden at sikre flere æg i Danmark« og »barnet kommer til verden med historien om, at det kom til verden, fordi der var en kvinde, der blev bestukket med en solferie.«

For det første: Nej, de bliver ikke bestukket. De bliver tilbudt og kan takke ja eller nej, som de voksne mennesker, de er. For det andet: Er Birkler mon lige så bekymret over de børn, der skal have at vide, at de er kommet til verden, fordi en mand havde en hyggestund med en kop og en fantasi om nøgne damer? Jeg tillader mig at formode: nej. For det trejde: Handler det også om hensyn og værdier i samfundet, når mænd kort og goldt efterlader sæd i et bæger? Nej. Åbenbart ikke.

Således er vi tilbage ved et kvindesyn, der tilsiger kvindekroppen at være passiv, uskyldsren og bærer af samfundets pæne moral og rigtige, smukke, altruistiske værdier. Hun må ikke kommercialisere den til egen nytte, hvis hun finder det godt. Hun er end ikke myndig nok til selv at træffe den beslutning. Det må kun mænd. Hun må oppebære sin ærbare krop og sit smukke, ukorrumperede sind for samfundets skyld. Penge forurener hende og dermed også samfundets værdier.

Hovedkontor og laboratorium for den internationale sædbank Cryos i Aarhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen.

Sæd i bøttevis må den store, viljestærke mand producere og sælge. Men æg, det går ikke. Hun bliver jo lokket i fordærv, pigebarnet. Og hun kan jo ikke selv. Så store Far Stat, Mor Politiker og diverse smagsdommere må holde hende og hendes viljeløse korpus i kort snor, hvis ikke det skal gå helt galt (?!)

Må jeg være fri.