Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I sidste uge holdt komikeren Sacha Baron Cohen en tale om sociale medier hos Anti-Defamation League (ADL), der fik internettet til at gå amok i begejstring. Baron Cohen er bedre kendt som karaktererne Ali G, Borat og Brüno, der har begejstret og forarget folk verden over med grænseoverskridende humor, der på tåkrummende vis udstiller Barhon Cohens ofre som racister, antisemitter og idioter.