Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sådan skal de ledige behandles

Mogens Blicher Bjerregård: Beskæftigelsespolitik

Mogens Blicher Bjerregård Formand for DJ og AJKS Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langt de fleste ønsker sig et godt arbejdsliv. Det gælder selvfølgelig også, hvis man i en periode bliver nødt til at melde sig ledig. Dansk Journalistforbund (DJ) har derfor store forventninger til, at tonen i beskæftigelsespolitikken nu langt om længe bliver forandret, når beskæftigelsesminister Inger Støjberg straks efter sommerferien vil se politikken efter i sømmene. Her kommer et bud på en række markante forslag til ændringer. Affødt af den oprørende behandling af en ledig, der ikke kunne få lov til at deltage i sin mors begravelse, siger Inger Støjberg henvendt til de offentlige jobcentre i TV Avisen 27. juli, »Man skal kigge på hvert enkelt menneske, man har over for sig, og så tager man den rigtige beslutning.« Den holdning vil DJ gerne have skal præge hele arbejdsmarkedspolitikken.

Tillid er en særdeles central faktor. Det gælder uanset, om man er i arbejde eller er ledig. I stedet for ydmygende mistænkeliggørelse, skal jobcentrene have bedre redskaber til at hjælpe, og så skal vi i a-kasserne have lov til at flytte resurser fra kontrol til aktiviteter, der reelt hjælper de ledige.

Vores erfaring i A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) er, at anerkendelse og støtte til ideer og ønsker, som den enkelte ledige har, giver langt de bedste resultater. Væk med det overflødige bureaukrati: Der skal nytænkning til nu!

Forslagene kunne være:

  • Aktivering skal være støtte og ikke straf
  •  Aktivering skal være en ret, der hjælper på vej, men ikke være en pligt.
  • Støttet arbejde skal regnes for arbejde - også i forhold til genoptjening af dagpengeret.
  • Væk med meningsløse aktiveringsprojekter i stedet bør der fokuseres på relevant kompetenceudvikling til gavn for både den ledige og erhvervslivet
  • Væk med overflødige møder og bureaukrati
  • Afskaf dobbeltarbejdet mellem jobcenter og a-kasse. Lad a-kasserne stå for den løbende kontakt og lad jobcentrene med hjælp fra andre aktører stå for aktiveringen.
  • Fleksibilitet i den løbende kontakt. Efter medlemmets behov kan der varieres mellem personlig samtale, telefonisk kontakt eller mail kontakt.
  • I stedet for kontrol af jobsøgning, skemaer og registrering, skal tiden bruges til at give reel hjælp til at komme i arbejde og/eller uddannelse. Kontrol af rådighed kan ske som stikprøver.
  • Jobnet skal ikke bruges som kontrol, men være et tilbud. Så vil Jobnet også blive attraktiv for arbejdsgiverne at bruge som rekrutteringsredskab.
  • Skab regler, der motiverer til at arbejde
  • Fjern tidsbegrænsningerne for supplerende dagpenge og for selvstændig bibeskæftigelse.
  • Der skal være dagpenge fra første ledige dag. Arbejdsgiverens G-dags-betaling skal ske direkte til staten.