Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sådan skaber vi adgang til ny vigtig kræftmedicin

Ida Sofie Jensen Fold sammen
Læs mere

Knap 300.000 danskere er diagnosticeret med en kræftsygdom, og hvert år får mere end 40.000 konstateret kræft. Det betyder, at kræft kommer tæt ind på livet af næsten alle danskere – enten som patient eller som pårørende.

Heldigvis er kræftbehandlingen i Danmark blevet bedre. Specielt de seneste 15 år er der sket en positiv udvikling. Bedre kræftbehandling betyder, at kræftpatienter over hele kloden – og ikke bare i Danmark – oplever væsentlige forbedringer.

Overlevelsen er steget, og livskvaliteten er øget. Siden 2001 er andelen af danske patienter, der er i live fem år efter, at de har fået stillet en kræftdiagnose, øget fra 50 pct. til 62 pct. Stigningen kan ses inden for næsten alle kræftformer. For eksempelvis prostatakræft er fem års-overlevelsen steget fra 62 pct. til 88 pct.

Der er mange faktorer, som har påvirket udviklingen positivt, ikke mindst de fire nationale kræftplaner samt implementering af kræftpakkerne. Men også udviklingen af nye innovative kræftlægemidler har haft stor betydning.

Nye effektive kræftlægemidler muliggør i højere grad en behandling, der er målrettet den enkelte patient. Personlig medicin inden for kræftområdet er i hastig fremmarch. Det betyder en mere effektiv behandling og i mange tilfælde også færre bivirkninger. Eksisterende behandlinger kombineres på nye måder, der er mere effektive og skånsomme, og der udvikles nye behandlingstilbud, hvor der ikke tidligere har været en effektiv behandling.

Det er i den forbindelse en udbredt bekymring, at prisen på ny innovativ kræftmedicin – nye kombinationsbehandlinger og øget vedligeholdelsesbehandling – udfordrer regionernes økonomi. Men øgede udgifter til kræftmedicin skyldes først og fremmest, at vi i dag behandler flere patienter med kræft. Den generelt stigende omsætning af kræftmedicin i Danmark har hidtil ikke betydet, at udgifterne til kræftmedicin per patient er stigende.

Stabilt salg

Når vi ser på udviklingen over en årrække, har virksomhedernes salg af kræftmedicin per patient været stabilt. Flere studier viser desuden, at prioritering af effektiv og målrettet kræftmedicin ikke har medført stigning i de totale behandlingsudgifter.

Når det er sagt, er det også rigtigt, at mange nye kræftlægemidler i dag er dyrere end dem, der blev markedsført for 20 år siden. Det modsvares dog af, at sundhedsvæsenet fortsat bruger mange af de ældre lægemidler, hvor patenterne er udløbet.

Desuden er der stigende konkurrence mellem patenterede lægemidler, fordi der hele tiden udvikles nye produkter. Endelig har Medicinrådet til opgave at sikre, at der kun ibrugtages nye kræftlægemidler, hvor prisen står mål med den kliniske gevinst for patienterne.

For patienterne er det afgørende, at en mere målrettet kræftbehandling giver mulighed for en bedre livskvalitet. Når patienter får en mere effektiv og skånsom behandling, er det også muligt at reducere omfanget af senfølger, både som følge af selve kræftsygdommen og af behandlingen.

Senfølger er et meget betydeligt problem, som i stort omfang har en negativ indvirkning på livskvaliteten hos den enkelte patient og kræftoverlever, både den fysiske, psykiske og sociale livskvalitet bliver påvirket. Fra et patientperspektiv er det essentielt, at den mest effektive og mest skånsomme behandling igangsættes hurtigt og gerne første gang.

Behandlingsfremskridt betyder også, at kræft i nogle tilfælde bliver en tilstand, som man kan leve med i mange år. At flere overlever kræft er ubetinget positivt, men det kræver samtidig, at sundhedsvæsenet er gearet til at håndtere den nye og voksende gruppe af patienter med en kronisk kræftsygdom.

Tænk nyt

For at sikre, at patienter kan få hurtig adgang til ny effektiv kræftbehandling samtidig med, at regionerne ønsker fortsat sikkerhed for, at medicinudgifterne ikke løber løbsk, bør vi overveje at tænke i nye prisaftaler og innovative indkøbsmodeller.

Risikodelingsaftaler indgået mellem virksomheder og betalerne kan bidrage til at imødekomme usikkerhed om klinisk værdi og omkostninger ved ny kræftmedicin. Det kan eksempelvis være pris-volumen-aftaler, hvor prisen afhænger af den solgte mængde.

Det kan også være resultatbaseret betaling, hvor betalingen er afhængig af den opnåede behandlingseffekt. Eller det kan være prisaftaler, som indeholder mulighed for prisdifferentiering på samme lægemiddel, hvis det anvendes til forskellige kræftsygdomme.

At vi i dag kan behandle flere kræftpatienter mere effektivt, end vi kunne for bare ti år siden, er en gevinst for samfundet og for patienterne, som vi skal holde fast i. Øget samarbejde og nye aftalemodeller er vejen frem. På den måde kan vi sikre adgangen til de nye, mere effektive, skånsomme og målrettede kræftlægemidler, der hele tiden kommer på markedet.

Ida Sofie Jensen er koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif).