Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sådan bør den kommende skattereform strikkes sammen

VLAK-regeringen vil fremlægge en skattereform til efteråret, måske allerede til august, der letter skattetrykket.

Råderummet for politikerne i årene frem mod 2025 udgør 35 mia. kr., ca. 7.500 kr. pr. voksne dansker. De 35 mia. kr. skal enten bruges på lavere skat eller højere offentlige udgifter. Min anbefaling er at anvende råderummet på lavere skatter. Vi har som bekendt det højeste skattetryk ud af 35 OECD-lande, hvilket er et problem. Og vi har det næsthøjeste offentlige forbrug. Manglende penge er ikke et problem.

Hvordan skal man så anvende råderummet i en skattereform? Skatteministeriet har udgivet Skatteøkonomisk Redegørelse, en ny analyse der giver en god vejledning til politikerne. Redegørelsen viser med al tydelighed, at »not all taxes are created equal«. Nogle lettelser øger arbejdsudbud og velstand meget mere end andre.

En enkelt skattelettelse reducerer ligefrem beskæftigelsen. Det drejer sig om et højere personfradrag, der formentlig er den mest simple skattelettelse, fordi alle med indkomst over bundfradraget på 45.000 kr. får den samme skattelettelse. Anvendes fem mia. kr. på at øge personfradraget med godt 3.000 kr., reduceres beskæftigelsen med 1.100 personer. Det skyldes bl.a., at personer på overførselsindkomster får relativt mest ud af det. Dermed bliver det mindre attraktivt at tage et job frem for at være på offentlige ydelser.

En anden meget simpel skattelettelse er lavere bundskat. For fem mia. kr. øges beskæftigelsen med 1.300 personer. For de 35 mia. kr. kunne man reducere bundskatten med 4,5 point. Dvs. at marginalskatten sænkes med ca. fire point for alle. Beskæftigelsen øges samlet set med ca. 10.000 personer.

Vinderen i Skatteministeriets analyse er en højere grænse for jobfradraget, når man måler på beskæftigelsesvirkning. Et tiltag jeg har anbefalet i lang tid og gerne med et totalt bortfald af loftet over jobfradraget.

I dag fungerer loftet over jobfradraget på den måde, at skattelettelsen ikke vokser, når man runder en indkomst på 343.000 kr. Anvendes de fem mia. kr. på at øge loftet fra 343.000 kr. til 603.000 kr., øges arbejdsudbuddet med 4.650 personer. Selvfinansieringsgraden udgør 27 pct. , dvs. at 27 pct. af skattelettelsen betales af de dynamiske effekter, der opstår, når der arbejdes ekstra.

Anvender man fem mia. kr. på en øget topskattegrænse, vil det indebære en stigning i beskæftigelsen på 4.350 personer, altså lidt mindre end en øget grænse for jobfradrag. Men selvfinansieringsgraden er på 31 pct., hvilket er lidt højere, end når grænsen for jobfradraget øges. Det skyldes, at når topskattegrænsen hæves til 694.000 kr. før arbejdsmarkedsbidraget, så berører det i gennemsnit personer med højere indkomst. Og de betaler mere i skat, når de arbejder ekstra.

Min anbefaling er at anvende så stor en andel af råderummet på de skattelettelser, der øger arbejdsudbud og velstand mest. Dvs. lettelser i topskat og et bortfald af grænsen for jobfradrag.