Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Så skal de lære det...

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

New York, New York. Byen der aldrig sover. Lysreklamerne er en del af byens sjæl og pulsslag. Benzinen og flyderne fra automobilbranchens storhedstider til lavpris sammenlignet med Danmark. Men pø om pø kan man også se, at en anden bevidsthed er vågnet. Flere el-biler, nye tiltag med havnebusser, nye pladser hvor der tidligere var firesporede veje, og et relativt nyt cykelbanenetværk, signalerer en by i forandring. Omend stadig med højt pulsslag. Mange har derfor også ventet spændt på byens nye borgmester, De Blasio. Og forløsningen kom denne uge. Han vil følge i sporet på den excentriske rigmand Bloomberg, der gennem sine år som borgmester netop satte miljøet på byens nethinde. Blandt andet med cykelbanerne, som Bloomberg har benævnt »Copenhagen-Lanes for bikes«. Timingen set fra dansk side er i top. Parallelt med FNs stort anlagte klimatopmøde denne uge, har Dansk Industri således sat fokus og satser stort med sit nye kontorfællesskab med byens officielle cleantech-start up miljø. Strategisk klogt, da netop disse iværksættere har byens politiske establishments kærlige blik. Industriens Fond har i udviklingssamarbejde med State of Green bidraget med cool cash og viden til en satellit-udgave af den store satsning, vi også har lavet i København med det internationale besøgscenter House of Green. Knap 3.000 beslutningstagere fra hele verden har indenfor et år været forbi. Forståelsen af den danske model for miljø og energi, med sammenhæng i planlægning mellem energi, affald og vandområder, kan bane vejen for danske virksomheder og produkter. Også i New York og resten af USA.

Men det synlige bevis i New Yorks hverdag på, at Danmark har en stemme, der kan lyttes til, er cykelstierne. Og den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels, som har vundet en kæmpe opgave med at klimasikre New Yorks kystlinje, i kølvandet på Orkanen Sandys følgeskader i 2012, som bl.a. krævede, at 375.000 indbyggere skulle evakueres. Udfordringen med cykelstidelen er dog betydelig. Og måske er det godt, hvis de blot kaldes cykelstier blandt almindelige indbyggere, og sammenkædning til det danske »brand« ikke bliver for stærk. Det store samtaleemne er nemlig konflikterne et liv med cykler også bringer. I Danmark skælder vi som fodgængere og bilister efterhånden mest ud over cykelbuddene og ekstremmotionisterne, der med vild fart frembringer nervøse trækninger for øvrige trafikanter. Øvrige cyklister har man lært at tackle. Og de gavner jo fremkommeligheden. Efterhånden er meget af byens liv på cyklisternes præmisser. Og øvrige trafikanter har indordnet sig. Magtbalancen i bybilledet er forskubbet til gavn for cyklisternes selvforståelse og ageren. Og i dag er cyklisterne ikke længere nogle sekteriske principryttere, men alt og alle.

Blot alle kender spillereglerne, så kommer man omkring. Her venter den store udfordring i New York. Nyhederne er fyldt med historier om nærkontakt mellem cyklister og fodgængere. I taxaer kører film om, at man skal huske ikke blot at åbne sidedøren. Og de har fået monteret blinklys, når dørene åbnes, så cyklister advares. Endnu er antallet af cyklister til at overskue. Og derfor vel også de reelle sammenstød. Men som i al udvikling og introduktion af nyt, vil velerhvervede rettigheder blive sat under pres. Der er meget at lære – også i klimavenlig omstilling.

Men der, hvor lærepengene er hårdest tjent, er der, hvor helt almindelige mennesker møder udviklingen i form af nye spillere, der kræver plads og ret. Man må håbe, at alle deltagerne i kampen mellem cykler, biler og fodgængere også i New York kan ende med fredelig sameksistens. Det kommer nok også en dag til København.