Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Så mange muldvarpe er der heller ikke!

Axel Fiedler: I sagen om lækage af hemmelig information om Jægerkorpsets udsendelse til Afghanistan i 2007 bliver det hævdet, at der var hundreder, som kendte til sagen og kan have lækket informationen til journalisten. Alle, der ved blot en smule om Forsvarets omgang med klassificerede oplysninger, må stille sig helt uforstående over for en sådan påstand.

Axel Fiedler Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt militært og civilt personel ansat i Forsvaret, hvad enten der er tale om Forsvarskommandoen, de operative kommandoer eller Jægerkorpset er blevet minutiøst sikkerhedskontrolleret af Forsvarets Efterretningstjeneste, godkendt og instrueret til en sikkerhedsklassificering inden for graderne Yderst Hemmeligt, Hemmeligt og Fortroligt. Det er en grundlæggende del af Forsvarets virksomhedskultur, at omgang med klassificerede oplysninger tages yderst alvorligt, da det drejer sig om både statens og personers sikkerhed og alle ved, at der bliver handlet hurtigt og konsekvent, hvis tavshedspligt og fysisk omgang med følsomme sager kompromitteres.

Det er derfor nærmest utænkeligt, at nogen person med sikkerhedsgodkendelse til behandling og kendskab om hemmelige eller fortrolige oplysninger skulle have lækket disse til en journalist, hvilket også forklarer den daværende forsvarschefs, general Helsøs, vrede, da han erfarer, at udsendelsen af Jægerkorpset til Afghanistan er kommet til pressens kundskab.

I forsvaret ville en sådan sag med det samme være blevet anmeldt og rullet op ved en auditørundersøgelse uden hensyn til persons anseelse. Men i denne sag «bankes generalen på plads« af Forsvarsministeriet og den henlægges til almindelig glemsel!

Nu, hvor den så alligevel er faldet pladask ud af ministeriets skeletskab og giver næring til den almindelige mistro og skepsis på et tidspunkt, hvor Danmark er i regulær konventionel krig i et andet land, skylder Forsvarsministeren sit land, Forsvaret og sit eget omdømme, at han hurtigst muligt får sandheden frem. Dette er en principiel sag, hvor følsomme klassificerede militært operative oplysninger er oplyst til uvedkommende, og kan det ske den gang uden konsekvenser, så kan det også ske i dag eller i morgen! Til fare eller død for kæmpende danske soldater i Afghanistan eller andre steder i verden.

Antallet af ikke sikkerhedsgodkendte personer i Forsvarsministerens nærhed er sikkert ikke større, end at de kan tælles på én hånd, så det skulle være til at overskue at afhøre dem under vidneansvar.

Rigets sikkerhed bør i hvert tilfælde ikke være afhængig af udfaldet af et privat anlagt injurie søgsmål mellem en spindoktor og en journalist, men den skadelige muldvarp skal fanges af Staten i statens egen saks og uskadeliggøres.