Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Så hejser vi det liberale flag

Eva Agnete Selsing: I kølvandet på Liberal Alliances succes med at tiltrække borgerlige med berettiget harme mod de borgerlige partiers ikke-borgerlige politik foregår der nu en kamp om, hvem der er mest autentisk liberal. En situation, som i disse dage bl.a. er kendetegnet ved en række alvorlige anslag mod kerneelementer i vores kulturelle fællesskab.

Kønt ser det ud, men i den modkulturelle, liberale fortælling er ting som love og regler om nationale flag, bevarelse af Kongehuset og forbud mod flerkoneri frihedskrænkelser, som må modstås med henvisning til liberale principper. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Radikales forslag om at afskaffe Dannebrogs monopol i Danmark vinder ikke kun genklang i egen rede. Også i Liberal Alliance-kredse har man forståelse for forslaget.

For hvordan kan man som erklæret liberal støtte et gammelt forbud mod at flage med andet end Dannebrog? Ja, hvordan kan man som liberal gå ind for noget forbud i det hele taget? Er man værdig til at kalde sig frihedsorienteret, hvis man støtter så meget som en eneste begrænsning i borgernes frihed?

Der foregår, i kølvandet på Liberal Alliances fremvækst og succes med at tiltrække borgerlige med berettiget harme mod de etablerede borgerlige partiers de facto ikke-borgerlige politik de sidste ti år, en kamp om, hvem der er mest autentisk liberal.

Den, der kan fremvise den blindeste loyalitet over for den moderne, radikale liberalismes grundprincipper, har vundet. Han har retten til at pege fingre ad de andre for ikke at være ægte i deres liberalisme. Kampen for ægthed kommer dermed til at definere det politiske. Og dette er modkultur, liberal modkultur. Modkultur er først og fremmest et spørgsmål om identitet: Hvad er du imod, og hvor stærkt udtrykker du denne modstand? I den moderne, liberale variant er staten fjenden, og jo stærkere og mere ren, modstanden mod den er, desto mere autentisk er man som politisk væsen. Love og regler om flag, bevarelse af eksempelvis Kongehuset og forbud mod flerkoneri er frihedskrænkelser, som må modstås med henvisning til liberale principper.

Ægthed og principper hører dermed sammen i den modkulturelle, liberale fortælling. Men den rendyrket principielle tilgang til frihedsdebatten er et misfoster. Den beror udelukkende på slutningen stat = ondt, og overflødiggør dermed yderligere tænkning. Ja, den overflødiggør på sin vis virkeligheden. For principper er abstraktioner - ikke virkelighed. Og virkeligheden rummer nuancer og kulturelle, psykologiske og sociale faktorer, som ikke lader sig indsætte i et radikalliberalt regneark, hvor opskriften er binær: Enten er din rettighed krænket, eller også er den ikke. Enten er du mod staten og al dens væsen, eller også er du socialist. Sort og hvidt. 0 og 1. Men i hvilken virkelighed er verden binær? Og hvilken naturlov demonstrerer, at friheden med nødvendighed (sic!) må blomstre, hvis man afskaffer alle statslige institutioner?

Den radikale liberalismes problem er derfor dens manglende hensyntagen til den konkrete, historiske situation, vi befinder os i. En situation, som i disse dage blandt andet er kendetegnet ved en række alvorlige anslag mod kerneelementer i det kulturelle fællesskab. Folkekirken, ægteskabet, familien, dannelsen og uddannelsen - for blot at nævne nogle af de kulturinstitutioner, som er under angreb herhjemme, og som ellers har vist deres værd historisk. De har gennem tiden været med til at definere og beskytte de frihedsorienterede rammer, som trods alt kendetegner Danmark som et vestligt land. Men den slags nuancer er der ikke plads til i den radikalt liberale 0-1-opstilling. Og det er synd.

For som oprigtigt frihedsorienterede mennesker er vi vel alle interesseret i at beskytte og bevare de rammer og institutioner, som har vist sig formålstjenlige i udviklingen af vores frihed? Den frihed, der er ude i virkeligheden, langt fra lænestolsfilosoffernes fantasterier.