Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Rufus er rejst

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Rufus vil blive savnet. Rufus Gifford kendte alle i Danmark. Han var elsket, og Danmark elskede ham, fordi han elskede Danmark. Nu har præsident Trump sendt ham og alle Obamas ambassadører hjem. Og han er ikke blevet erstattet endnu med en ny. Men hvem det end bliver, vil han eller hun nok ikke få en orden af Dronningen. Han eller hun vil aldrig blive inviteret ind til morgen-TV eller bedt om at kommentere noget som helst i Deadline. Han eller hun vil ikke komme i Se og Hør. Abdel vil ikke besøge dem i haven sammen med jet-settet. Den nye ambassadør vil nok heller ikke score billige point blandt gymnasieelever ved på udiplomatisk vis at gøre grin med Søren Espersen og Marie Krarup. Og vi ved jo alle hvilket kvindesyn, Marie Krarup har, ikke sandt? I de næste fire år vil den nye amerikanske ambassadør blive en usynlig person, der kun kan færdes rundt i en skudsikker bil i det fredelige Danmark.