»Jorden rundt i privat jetfly – på sporet af store civilisationer« står der i en helsides annonce i min avis, Berlingske. Afsenderen er et rejseselskab, der tilbyder en nyhed: Som deltager kan man rejse i et »superluksuriøst fly og opleve nogle af verdens mest eksotiske destinationer omgivet af vanedannende luksus.« Prisen for turen Jorden rundt i 26 dage er 575.000 kroner pr. person ved to voksne. Altså 1.150.000 kroner per par. Men så får man også rejseprogrammet, der involverer både Påskeøen, Great Barrier Reef, safari i Tanzania og shopping i Marrakesh, overdraget på en ipad i jetflyet inden afrejse.

På forsiden af samme avis er flygtningesituationen skildret i billeder, og inde i avisen ser vi en flok mennesker, der sidder med deres børn i nødsporet på motorvejen og venter. Nogle sidder med ansigterne skjult i hænderne, andre stirrer fortabt ud i luften. På et andet billede ligger en mand på jorden og sover med aviser spredt ud over sig som et tæppe. Som avislæser bladrer jeg fra historierne om flygtningesituationen i Europa til annoncen om jordomrejsen og har svært ved at rumme de ekstremer, de forskellige opslag præsenterer mig for. Som avislæser kan det være meget svært at rumme alle døgnets fortællinger og modsætninger. Og som jeg sidder der, tænker jeg, at reklamen for jordomrejsen i det superluksuriøse fly til over en halv million kroner og billedet af den syriske flygtning, der ligger på jorden med aviser over sig for at holde varmen, er selve grunden til, at nogle af os er nødt til at skrive romaner. For litteraturen er et af de få steder, hvor verdens absurde mangfoldighed og vilde ekstremer kan rummes. Det er her, flertydigheden og det ubegribelige kan begribes og sættes ind i en sammenhæng.

Litteraturen formår det, vi ikke formår i vores almindelige omgang med fænomenerne. Litteraturen behøver ikke at fordømme, den behøver ikke at gribe til nemme løsninger. For intet ville være nemmere end at fordømme de lande, der lader mennesker på flugt sejle deres egen sø og tvinger dem til at ligge på jorden med en avis som eneste varmekilde. Og intet ville være nemmere end at være forarget over, at der åbenbart er et marked for jordomrejser på 26 dage til langt over en halv million per person.

Der er mennesker, som rent faktisk kommer til at købe billet til den jordomrejse, og der er mennesker, som må gå til menneskesmuglere for at købe billet til en usikker rejse over Middelhavet i en gammel gummibåd. Og begge dele kan være svære at fatte, begge dele har svært ved at trænge ind til os. Vi har svært ved at begribe, at de ting foregår på samme planet, lige som vi har svært ved at forklare vores børn, at der er mennesker, som sulter ihjel i den ene del af verden, mens der er mennesker, som æder sig ihjel i en anden del af verden. Andre steder i verden mangler folk også mad, mens man samme sted destruerer store madlagre. Børn spørger helt naturligt: Hvorfor hænger verden ikke lidt bedre sammen? Hvorfor er det sådan? Hvordan kan det forklares? Og igen må jeg ty til romanen og litteraturen som det eneste sted, hvor verdens kolossale mangfoldighed overhovedet kan rummes. Litteraturens rolle er uendeligt vigtig. Her kan vi søge svar på det, der ellers kan være umuligt at forstå. Her bliver vi præsenteret for parallelverdener, vi ellers ikke begriber, og her møder vi menneskeskæbner fra hele spektret, som vi måske aldrig ville have mødt i virkeligheden. Her kommer vi et lag dybere end aviserne og de øvrige medier. Jeg har ikke noget svar på, hvordan avislæseren skal få de to budskaber – flygtninge og jordomrejser i privat jetfly – til at harmonere i sit hoved, men jeg ved, at litteraturen er et af de få steder, hvor den slags fænomener kan beskrives og sættes i forhold til hinanden – måske endda også uden at dømme. Litteraturen er et erkendelsesværktøj, og vi har brug for den i en verden, der på mange måder er ubegribelig.

Litteraturen kan rumme det modsatrettede, det dagligdags og det fremmede, det lykkelige og det tragiske, det menneskelige og det teoretiske. Romanen kan rumme kompleksiteten og flertydigheden og gøre det konkret og nærværende. Litteraturen kan gøre os til bedre og klogere mennesker, den kan gøre os mere forstående og mere tolerante over for den verden, der hele tiden prikker til os med budskaber, der stritter i hver sin retning. Den kan samle vores tanker og give sine bud på en slags verdensorden og en forståelse af det her uforståelige liv. Med romanen som erkendelsesværktøj kan vi alle komme på sporet af store civilisationer – også selvom vi ikke lige har en halv million kroner til en billet.