Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Rødt tunnelsyn

Eva Agnete Selsing: I dag er det nye DR2 gået i luften. Den lanceres som en nyheds- og samfundskanal. Og den vil, som resten af etablissementet, være rød.

Eva Agnete Selsing, filosof Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Krzeminiski

Nu skal SFeren Thor Möger nemlig have sit eget debatprogram. Og storkapitalen skal seriesvines af endnu en misundelig socialist, der gerne vil kvindeflæbe indigneret med et kamera i ryggen. Læg dertil de i forvejen skamløst skæve produktioner, som da Deadline forleden (atter) havde samlet et debatpanel, der dybest set bestod af tre personer fra Enhedslisten. Eller de såkaldte dokumentarfilm, hvor ingen seer er i tvivl om instruktørens private, rødblussende holdninger til alt lige fra skat, over indvandring og til portrætter af uglesete politikere. For slet ikke at nævne DRs dramaproduktioner, som siden Matadordagene har patroniseret danskerne med en stygt opdragende kulturradikalisme.

DRs venstreorientering har været diskuteret til hudløshed, og som regel strander diskussionen i skænderier om enkelte studieværter, programmer og lignende. Det skygger for den mere relevante indvending: For enhver tænksom borgerlig er det selvindlysende, at Danmarks Radios nyhedsproduktion er venstredrejet relativt til befolkningen. Ikke fordi nyhedsudsendelserne forfordeler borgerlige politikere med mindre taletid, flere ufine tricks og den slags. Det sker selvfølgelig, men overordnet mangler der ikke den form for professionalisme.

Og alligevel gennemsyrer venstreorienteringen nyhedsudsendelserne. På et langt mere fundamentalt niveau. I form af valg og fravalg af emner. Vinklerne. Sprogbrugen. Kilderne. Det hele, faktisk. Det er selve præmisserne for og produktionen af udsendelserne, som udtrykker et venstreorienteret verdensbillede.

Med de røde briller på sker dækningen af nær hver eneste politiske problem med en David-Goliat-vinkel. Det er synd for borgeren, der ikke får nok penge, anerkendelse og kærlighed af staten, kommunen eller arbejdspladsen. Man benytter en vulgærmarxistisk skabelon til at bestemme, hvem der er ond, og hvem der er god. Tudehistorien om den grumme virksomhed, der tjener grimme penge. Om den enlige mor til tre, der har ’angst’ og måske lidt piskesmæld i lillefingeren, som må nøjes med den lille kabelTV-pakke og ikke har råd til endnu en hund. Om den velintegrerede, indiske ingeniør, der føler sig stigmatiseret af ’tonen’ i den værdidebat, hvis almenmenneskelige præmisser stort set ingen journalister endnu har forstået.

Gennem 20 år er Danmark blevet relativt fattigere, men det er så godt som aldrig problematiseret, og derfor er de færreste egentlig klar over det. Uligheden (som har været uændret) og fattigdommen (som er mindsket) har til gengæld været vendt tusinder af gange.

En venstreorienteret politik kan kort sagt kritiseres både fra højre og venstre. En højreorienteret politik kan kun kritiseres fra venstre.

Det er ikke ond vilje, der gør, at de ikke kan forstå borgerligheden. Det er manglende evner. Manglende horisont. Medieklassen ser verden gennem et rødt forstørrelsesglas og har ikke begrebet, at dette udgangspunkt ikke deles af andre end de røde klassekammerater. Der er en stor verden uden for, der ser og tænker anderledes. Mere nuanceret, mindre Marx.

Med det nye DR2 kan vi få nyheder med udgangspunkt i det forenklede, hipstersocialistiske verdenssyn. Nu hele dagen.