Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Resultatet af den danske slaphed

Jeg vil foreslå, at faget disciplin indføres i folkeskolen, og at sprogfagene styrkes. Hvis ikke, taber vi iPhone-generationen på gulvet. Det er ikke nok kun at kunne google sig til svaret.

20DEBHENRIKDAYPOULSEN-10354.jpg
Henrik Day Poulsen. Fold sammen
Læs mere

Den er helt gal på Københavns Universitet. De studerende skriver ikke korrekt dansk, hvilket f.eks. på jura er et stort problem. På studier, hvor pensum er på engelsk, behersker mange studerende ikke engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau og kan heller ikke fremlægge stoffet ordentligt på engelsk. Stort set ingen taler tysk og at læse en tysk tekst finder kun sted på selve tyskstudiet. Nu vil universitetet ansætte sproglærere, der skal hjælpe de studerende med at forstå teksterne bedre.

Men det er ikke kun hos unge fra socialgruppe 1, at den er gal. I Københavns udsatte boligområder har man konstateret, at mange unge ikke ved, hvordan man håndterer at have et arbejde. Deres forældre har selv været uden for arbejdsmarkedet, så det er blevet en livsstil at leve af offentlig forsørgelse. Københavns Kommune vil nu lære de unge, hvordan man passer et arbejde. Sat lidt på spidsen kan danske unge hverken skrive korrekt dansk, tale engelsk eller tysk ordentligt og ved ikke, hvad det vil sige at have et arbejde. Det er fandme uhyggeligt, du!

Danskere er stærke i »bløde« fag

Hvordan er et højteknologisk land som Danmark endt i dette uddannelsesmorads? Ja, PISA-undersøgelserne har jo i flere år vist, at danske unge er fagligt dårlige i konkrete fag, men stærkere i »bløde« fag. De kan altså dårligt trække 7 fra 100, men er gode til at diskutere fordele og ulemper ved at have matematik i skolen. De har en holdning til alt bortset fra egne begrænsninger om manglende kompetencer. I EU-systemet har danskere meget svært ved at bestå de prøver, der kræves for at få job i Bruxelles. Her kræves facts og faglighed og ikke holdningsbaseret pladderhumanisme.

Jeg arbejdede i fire år i et amerikansk medicinalfirma. Her foregik alt på engelsk og hele regelsættet, som man arbejdede efter, kaldet »standard operational procedures«, var skrevet på engelsk i et juridisk sprog med et højt lixtal. Alle møder foregik på engelsk, og var man dårlig til at udtrykke sig mundtligt på engelsk, fik man bare ikke så meget igennem. Her adskiller et medicinalfirma sig ikke fra andre internationale virksomheder. Så hvis unge universitetsstuderende drømmer om en karriere i en international virksomhed, også selv om den ligger fysisk i Danmark, skal både mundtlig og skriftlig engelsk være på et højt niveau. Ønsker man en karriere i firmaer, der handler med Tyskland, müssen wir Deutsch sprechen.

Manglende fokus på fag og disciplin

Jeg tror, at årsagen til denne inkompetence hos danske unge er manglende fokus på faglighed og disciplin i folkeskolen og gymnasiet. Børn skal meget tidligt have karakterer, som kan motivere dem til at forbedre sig. I gymnasiet er der næsten ingen nedre grænse for, hvor dårligere karakterer man må have for at komme ind. Og det vil naturligvis betyde, at universiteter optager folk, som slet ikke er egnet til at gennemføre en lang, videregående uddannelse.

Løsningen er, at vi gør op med troen på, at faglighed og paratviden er sekundær til holdninger. Jeg vil foreslå, at faget disciplin indføres i folkeskolen, og at sprogfagene styrkes. Hvis ikke, taber vi iPhone-generationen på gulvet. Det er ikke nok kun at kunne google sig til svaret.