Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Respektér Europa-Parlamentsvalget, Løkke – og find en anden valgdato

Hvis Løkke tager Europa-Parlamentets arbejde seriøst, så viser han det så meget respekt, at det får sin egen valgdag og dermed en chance for at føre valgkamp om EU-politiske emner, i stedet for at deres budskaber drukner i dansk indenrigspolitik.

Både folketings- og Europa-Parlamentsvalget nærmer sig. Skal det afholdes samme dag, og hvor kommer fokus så til at ligge? Lars Løkke Rasmussen tog det europæiske samarbejde ind under vingerne, da han i nytårstalen fastslog, at vi som et lille land er dybt afhængige af internationalt samarbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: EMMANUEL DUNAND

Blå bloks aktuelle vælgerkrise i meningsmålingerne har sat turbo på de endeløse spådomme om datoen for det kommende folketingsvalg, og mange peger på søndag 26. maj som oplagt valgdato, da der i forvejen afholdes valg til Europa-Parlamentet.

Berlingskes leder 12. januar ligefrem anbefaler, at valgene slås sammen: »Et valg, hvor EU er en uadskillelig del af ligningen, kan tvinge partierne til at fokusere på det egentlig ret afgørende tema i tiden: Forholdet mellem nationalstaterne og de internationale organisationer, og hvordan vi håndterer globaliseringen, så vi indløser dens gevinster uden at snuble i dens fælder. Et kombineret EU- og folketingsvalg kunne fremprovokere nogle helt nødvendige diskussioner om, hvordan vi bedst klarer det at være et lille land med en lille, åben økonomi i en stor, stor verden.«

Gid det var så vel.  For selv om man kan sympatisere meget med tanken om et folketingsvalg, hvor politikerne faktisk diskuterer dette store brede spørgsmål og konsekvenserne for Danmark ved et bristet internationalt samarbejde i en jungle uden fælles spilleregler og mål, så har udviklingen siden vist, hvad der egentlig kommer til at fylde i den valgkamp, der for længst er gået i gang.

I fraværet af økonomisk krise ser det ud til at blive en klassisk valgkamp med massive overbud om nye velfærdsordninger, også kaldet »differentieret pensionsalder«, og endnu flere penge til sundhedsvæsnet. På højrefløjen vil det naturligvis især handle om at forsikre vælgerne om strammere regler på udlændingeområdet hinsides grundlov og menneskeretskonventioner, mens det især på venstrefløjen bliver et kapløb om at sælge vælgerne forestillingen om, at man kan redde klimaet med en bunke hurtige lovforslag i folketingssalen helt frakoblet den teknologiske udvikling i øvrigt, landets lidenhed og de allerfleste vælgeres forventning om nogenlunde uændret levestandard.

Med andre ord: Valget til Europa-Parlamentet vil med søvngængeragtig sikkerhed drukne totalt i en indenrigspolitisk valgkamp, hvor EU-spørgsmål er helt uden chance for at konkurrere med de emner, som både partierne og pressen sætter på dagsordenen i en endnu mere hæsblæsende nyhedscyklus end sædvanligt. Hvis man er i tvivl om prioriteringen, så kan man bare sammenligne redaktionernes størrelse på Christiansborg og i Bruxelles.

Jarl Cordua Fold sammen
Læs mere

Der er ellers grund til at rose statsminister Lars Løkke Rasmussen for at tage det europæiske samarbejde ind under vingerne, da han i nytårstalen fastslog de kendsgerninger, som desværre store dele af en stadigt mere skinger EU-skeptisk højrefløj benægter. Løkke sagde det helt indlysende, at vi som et lille land i en stor verden er dybt afhængige af internationalt samarbejde. I EU, NATO og FN. At vores udvikling næres af udsyn, og at vi ikke bliver mindre af at samarbejde med andre, vi bliver større.

Hvis Løkke tager Europa-Parlamentets arbejde seriøst, så viser han denne dagsorden og det arbejde, som de danske parlamentarikere udfører, så meget respekt, at de får en chance for at føre valgkamp om EU-politiske emner med den opmærksomhed, de fortjener. Det sker helt indlysende ikke, hvis både medierne og vælgerne er optaget af andre ting. Det er formentlig også derfor, at Kristian Thulesen Dahl hjertens gerne ønsker sig en EU-valgkamp, der drukner i flygtningestramninger og velfærdsløfter frem for konsekvenserne af Brexit-eventyrpolitik og skandalen med Meld og Feld.

Ved at finde en anden valgdato, får Løkke en sjælden lejlighed til at vise DFs formand, hvem det er, der bestemmer.