Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Reoler fulde af pral

Min kæreste får spat af det. Men så står vi lige. For jeg skal finde mig i duftlysene og det pangfarvede hyggetæppe i stuen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Og så er det også kun fair og firkantet, at hun skal leve med, at jeg vil have alle mine bøger stående i en reol i stuen. Det hedder at gå på kompromis og dækker over, at ingen af os helt har fået det, som vi gerne vil have det - men at vi heller ikke har mistet alt, hvad vi mener, der er hjem for os.

De meningsudvekslinger, vi har haft om, hvad vi skulle have - og især ikke have - i vores hjem, har nu aldrig været præget af retoriske nybrud, stor imødekommenhed eller fornuft. Derfor har jeg heller aldrig for alvor overvejet min bogreol, før en af mine venner bragte noget så friskt som et rationelt spørgsmål på banen forleden. Han spurgte:

»Hvorfor samler du egentlig på bøger?«

Praktisk ligger svaret jo lige til højrebenet. Det skyldes jo, at jeg har anskaffet mig dem og så undladt at skille mig af med dem igen = samling. Men jeg kunne godt se på hans misbilligende ansigtsudtryk, at det ikke lige var den forklaring, han ledte efter. Og han uddybede:

»Der er da ingen jordisk grund til at stille bøgerne op i en reol. Du har jo læst dem. Så hvorfor smider du dem ikke ud? Er det bare for, at jeg kan se, hvor mange bøger du har læst?«

Det var et irriterende godt og præcist spørgsmål. For der er måske noget om det. Men helt ærligt, hvem vil stå og tilstå, at de har en bogreol for at prale? Så jeg tøvede lige en anelse, inden jeg svarede på hans spørgsmål. Der er jo ingen jordisk grund til at kaste håndklædet i ringen uden kamp.

Tænke Tænke

Hmm Hvad stiller man ellers frem i sit hjem?

Musik? Selv om man selvfølgelig kan argumentere for, at cden er et uddøende medie - så er der mange, der stadig har en stor samling stående i stuen. Men forskellen på cder og bøger er, at man med de fleste albums lytter til dem gentagne gange - derfor er det praktisk at have dem stående fremme. Og det er vel de færreste bøger, man åbner mere end én gang, nu hvor internettet har taget livet af opslagsværket? Intet argument at hente her.

Vin lægger stiller man jo også i reoler? Men med vin forholder det sig fuldstændig modsat. Man lægger fulde vinflasker på hylder, indtil man finder en god anledning til at tømme dem. Det svarer til at købe nye bøger, stille dem i reolen, vente til siderne er gulnede, læse dem - og så smide dem ud. Nej - decideret dårligt svar på tiltale.

Nipsgenstande og souvenirs fra ferier? Folk slæber jo figurer skåret i bambustræ og platter med lokalt motiv hjem fra deres ferier. Det er dog nu nok, fordi de mener det pynter i parcellen. En bog kan selvfølgelig sagtens være smukt udført, men en hel stribe af bogrygge i alle regnbuens farver er jo sjældent kræs for øjet og kan ødelægge ethvert farvetema i stuen. Tæt på - men heller ikke noget godt argument..

Og feng shui? Nej, glem det.

Men så slog det mig, at svaret på spørgsmålet faktisk er rørende enkelt.

»Ja«.

For ja, det er nok en form for pral - ikke i ordets negative forstand. Men fordi jeg gerne vil vise, hvem jeg er, når folk træder ind i min private cirkel. Og det gør sig ganske givet også gældende for cd-samleren, vin-connaisseuren og dem med Amagerhylden fulde af souvenirs.

Når vi stiller ting frem derhjemme i vores egen borg, er det jo en materialisering af vores egen personlighed - sådan opfattes det i hvert fald. En personlighed, vi vil skilte med over for omverdenen, så vi kan vise de mange facetter, vi indeholder som mennesker, men også for at give andre mennesker noget at forholde sig til. Så har vi lige pludselig noget at tale om og ud fra.

Og ja, så kan det være, nogle kalder det prætentiøst, at vi har behov for at vise, hvor fede, dybe, berejste, alsidige, og på alle måder interessante mennesker vi er. Men i virkeligheden er det helt omvendt. Det ville da være latterligt og langt mere prætentiøst ikke at stille tingene frem. For så ville vi da først lade som om, vi var noget andet end det, vi er.

NB: Lys der dufter af lavendel og pangfarvede hyggetæpper er naturligvis undtagelser i denne sammenhæng.