Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

René, for fanden!

Foto: Sanne Cigale Benmouyal og Liselotte Sabroe. Fold sammen
Læs mere

Du er forelsket i Shine og rene underbusker. Og det er da skønt for dig. Det er dejligt at være forelsket. Eller det er lige dele smerteligt og dejligt, men det er ikke pointen.

Pointen er, at du har forelsket dig i en kvinde fra Østen og fred være med det. Men også fred være med os andre. For jeg køber ikke devisen om, at danske kvinder er umulige at have med at gøre. I hvert fald ikke ud fra de sparsomme påstande du bygger dit opråb på.

Du skriver, at du forventer, at danske feminister vil se ned på Shine. Nu lægger jeg hovedet på blokken og påstår, at ingen kvinder vil se ned på Shine. De vil bare ikke se op til dig. For du har glemt at vende blikket indad.

Der er helt sikkert noget »galt« med de fleste danske kvinder, ligesom der er noget »galt« med de fleste mennesker på planeten jorden, men hvad er der egentlig galt med dig? Som gode gamle Michael Jackson sagde »I'm starting with the man in the mirror«. Det har du glemt.

Som en god ven råbte højt efter mig i Føtex: »Alt er en kønskamp« - og der er noget om det. Jeg er, som dig, heller ikke ubetinget fan af den tydelige optegning, der er mellem kønnene pt, men jeg er heller ikke fan af dit kamikazeprojekt.

Jeg kunne parafrasere dig og skrive: »Ja, undskyld hvis jeg generaliserer lidt her, jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra egen erfaring. Det er dog ikke noget nyt, at vi er nogle der tager skeen i egen hånd og drager på Rigshospitalet for at lave børn med os selv, simpelthen fordi danske mænd er umulige at have med at gøre«. Skal vi ud af den tangent? Jeg synes det ikke.

For så kan vi lige så godt give op på hinanden og grave to store huller og gøre klar med popcorn og våben. Den kønskamp, du selv bidrager til i din opsang til den danske kvinde, tegner til at blive en lang skyttegravskrig, og jeg vil sgu ikke være med. Jeg siger »ned med våbnene«.

Det hele handler jo i virkeligheden om udveksling. For kærlighed er en udveksling. Ubetinget kærlighed er noget folk reciterer som et mantra. Nu har jeg har nul børn, men jeg forstiller mig, at ubetinget kærlighed er noget, man har til dem. Men for mig er kærlighed mellem voksne betinget. Og i virkeligheden ser jeg det som noget smukt - at lade kærligheden betinge. Det er vel derfor, man indgår i et forhold eller et ægteskab. For at vide, at nogen vil tage ansvaret for at tage kærligheden alvorlig. Kærlighed er en udveksling. Den går ikke altid lige op, men den er betinget af at give og tage imod.

Hvis din pointe havde været, at den danske kvinde ikke var god nok til at tage et ansvar for kærligheden, kunne vi tale om det, men det, du siger, er bare, at du har fundet en udveksling, der passer dig bedre. Og mazel tov. Du kan for min skyld veksle i rene underbukser, ren toiletkumme eller en aftale om, at du altid vinder i Ludo. Men jeg ser ingen grund til at gøre den udveksling til en del af den danske kønskamp.

Jeg gider ikke tage kønsdebatten med dig, men det ville være konstruktivt at tale om udveksling imellem mennesker. Vi kan jo eventuelt tage den debat over en kop kaffe, du giver. Jeg sætter gerne en hvid vask over imens.