Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Rektor: Søren Pind har ret – vi skal belønne det originale

»Elever og studerende opdrages til, at en god præstation er en fejlfri præstation.«

Hanne Leth Andersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) efterlyser i Berlingske 21/12 en ny karakter, der belønner den exceptionelle præstation.

Her kommer den nye minister godt fra start i sit embede.

For der er i den grad behov for at revidere den nuværende karakterskala – ikke mindst med henblik på at tilbageerobre »det mentale 13-tal«, som Søren Pind kalder det.

For når den studerende præsterer noget ekstraordinært, skal det naturligvis også kunne ses i bedømmelsen.

Som det er i dag, bliver de forskellige karakterer gradueret efter, i hvor høj grad eksaminanden formår at leve op til nogle nedskrevne mål defineret af institutionen, samt hvor mange og hvor væsentlige mangler, der er i vedkommendes præstation. Princippet er, at når en studerende kommer ind til sin eksamen, starter vedkommende på et 12-tal, og så bliver der trukket fra, efterhånden som eksaminanden begår fejl. Bedømmelsen lægger således op til en standardisering af præstationen.

Et af problemerne ved denne metode er, at elever og studerende opdrages til, at en god præstation er en fejlfri præstation.

Omfattende forskning viser, at bedømmelsesprincipper ved eksamensbordet har afgørende betydning for, hvordan elever gennem undervisning bliver forberedt på eksamen, og dermed også betydning for, hvad de lærer og hvordan de lærer. Et system med mål og mangeloptælling belønner dygtig aflæsning og ikke selvstændighed og nytænkning. Et andet problem ved denne metode er – i forlængelse af dette – netop, at man ikke belønner den selvstændige, særlige præstation, som rækker ud over minimumskravet for den gode præstation (12).

I et samfund, hvor vi taler så meget om innovation, forekommer det paradoksalt, at vi har et karaktersystem, hvor vi ikke honorerer den elev, der netop præsterer det uforudsigelige, det særlige og kreative, som naturligvis rækker ud over den mangelfrie præstation.

Mit konkrete forslag er, at karakterbekendtgørelsens beskrivelser af de enkelte karaktertrin erstatter sit fokus på mangler med en sondring mellem styrker og svagheder. På den måde vil bedømmerne af en eksamenspræstation ikke kun skulle trække fra, men også skulle se på de stærke sider ved en eksamenspræstation – uden at omgå bekendtgørelsen.

Jeg mener desuden, at vi bør fastholde en syvtrins skala, men ændre talværdierne til de lige tal fra 0 til 12. På den måde undgår vi de ubegrundede spring mellem karakterer. For at kunne belønne den særligt selvstændige eller originale præstation, som netop den aktuelle mål- og fejltænkning står i kraftig modsætning til, bør man til gengæld give mulighed for at tilføje 12+, der skal vise anerkendelse af de særlige talenter, som uddannelsessystemet også gerne skulle fremme.