Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Regionrådsformand: Sundhedsplatformen var en rosenrød business-case

»Det giver en større sikkerhed, når de ordinerede undersøgelser, medicin eller lignende er bestilt og i samarbejde med patienten lagt tidstro ind i journalen.« Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der har de seneste uger været debat om den business-case, der lå som baggrund for Region Hovedstadens valg af Epic som leverandør af Sundhedsplatformen. Det IT-system i Region Hovedstaden, der afløser op mod 30 IT-systemer, som enten var forældede, krævede mange logins, gik ned og hang eller ikke delte data.

Jeg er enig med sundhedsøkonom Jes Søgaard i, at der er tale om en noget rosenrød business-case, som ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer de gevinster og risici, der er forbundet med indførelsen af Danmarks største IT-projekt.

Efter min mening kan man – investeringens størrelse taget i betragtning – også stille spørgsmålstegn ved, hvorfor Region Hovedstadens Center for IT, Medico og Telefoni tilbage i 2012 ikke hyrede et stort konsulenthus som Deloitte, Rambøll eller lignende til at udarbejde business-casen og alene lod et mindre firma som f.eks. Oleto Consulting indgå som underleverandør med særlig ekspertise. Det er en klar erfaring for fremtidens udbud.

Hvad der dog måske er endnu mere overraskende er, at uanset hvordan business-casen så ud, så efterspurgte de daværende regionsrådspolitikere den aldrig forud for beslutningen om at vælge Epic i december 2013. Den var nemlig ikke vedhæftet som bilag til den sag, som først forretningsudvalget og siden regionsrådet fik fremlagt til trods for, at der flere gange i sagsfremstillingen henvises til »analysen viser« osv.

Derfor klinger det hult, når der nu er kø ved håndvasken, og oppositionen ved Venstres Martin Geertsen himler op om »dårligt beslutningsgrundlag«. Hans partifæller tog sig nemlig (som alle andre) til takke med den sagsfremstilling, som administrationen fremlagde uden at efterspørge mere dokumentation eller bare »se« analysen bag valget af leverandøren til en kontrakt på ca. 600 millioner kr. i 2013.

Var politikerne naive? Eller havde de bare stor tiltro til, at administrationen nok skulle løse opgaven? Eller handlede det om, at der sjældent er det store politiske fokus på IT?

Det vides ikke, men efter 2014 har vi i regionen kørt nogle langt mere åbne udbud f.eks. på ambulanceområdet, og politikerne følger i dag IT-investeringer og IT-drift i et konkret udvalg for IT- og afbureaukratisering, der blev nedsat efter valget i 2014. I dag er erkendelsen, at et IT-system af den kaliber skal betragtes på lige fod og følges lige så tæt, som vores hospitalsbyggerier.

Når det er sagt, så er der store potentialer i den Sundhedsplatform, som regionsrådet i 2013 besluttede at indkøbe. Indtil videre ved vi: At det er leveret til tiden, at det ikke går ned, login er blevet langt nemmere, og at det giver et større overblik over patientens forløb på de enkelte hospitaler og afdelinger end før. Vi ved også, at det har ændret på arbejdsgangene for især lægerne, der nu skal dokumentere selv i højere grad for at højne patientsikkerheden.

Vi må lytte til medarbejderne

Det giver en større sikkerhed, når de ordinerede undersøgelser, medicin eller lignende er bestilt og i samarbejde med patienten lagt tidstro ind i journalen. Også for os, der ikke er akut syge, men som godt kunne gå hen og blive det f.eks. ved forveksling af medicin eller i en ulykke senere på dagen.

I praksis har det dog betydet, at lægerne indtil videre bruger mere tid på dokumentation.

De potentialer kræver det derfor tid og ressourcer at få udfriet. Også længere tid end jeg havde regnet med indledningsvis. Det kræver, at vi lytter til både medarbejdere og patienters oplevelser af det nye system. Både de gode og de dårlige.

Er der tale om midlertidige problemer, fordi man endnu ikke er godt nok bekendt med det omfattende system, så er det én ting. Er der mere grundlæggende problemer med, hvilke roller de enkelte faggrupper er tildelt eller f.eks. integrationen til de øvrige landsdækkende systemer som Fælles Medicinkort og Landspatientregistret, så skal det løses. Punktum.

Politisk vil vi i Socialdemokratiet se på, om vi har brug for flere »kliniske byggere« for at få tilpasset systemet hvert speciale, så det bliver lettere at dokumentere og bestille undersøgelser sammen med patienten.

Vi skal se på om, arbejdet med registrering til de landsdækkende patientregistre eller opdateringen af Fælles Medicinkort kan gøres mere smidigt med hjælp fra f.eks. sekretærer, farmaceuter eller lignende. Er der kloge erfaringer at hente på f.eks. de hollandske hospitaler eller andre af de 1.100 hospitaler, som bruger det samme system fra Epic, så skal vi bruge dem.

Der findes ingen quick fixes. Der er desværre heller ingen gamle IT-systemer at gå tilbage til. Kun en fokuseret indsats, hvor der bliver handlet, så det nye system indfrier de politiske løfter om, at det skal blive lettere at være patient, øge patientsikkerheden, lette arbejdsgangene for personalet, og forbedre styring og behandling.