Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Regeringens borgerlige finanspagt

Torben Lund: Det er nu slut med, at Folketinget fastlægger rammen for dansk finanspolitik. Fremover bestemmes den af en budgetlov, som er dikteret af eurolandene, og som ikke kan ophæves eller ændres af fremtidige Folketing. Og hvis Folketinget beslutter at gennemføre en selvstændig dansk finanspolitik, der ligger uden for rammen, vil EU-Domstolen pålægge os en bøde i mia-størrelsen.

Torben Lund, tidl. sundhedsminister (S) Fold sammen
Læs mere

Finanspagtens rigide opfattelse af økonomisk balance vil forlænge den europæiske nulvækst, skabe større ulighed i samfundet og effektivt blokere for en offensiv økonomisk politik (kickstart), der for alvor kan sætte gang i økonomi og beskæftigelse.

Helt grotesk er det, at den danske tilslutning sker med en S-ledet regering med deltagelse af SF og med velsignelse fra den socialdemokratiske del af fagbevægelsen. Det lyttes hverken til de europæiske socialdemokrater, den europæiske fagbevægelse eller den socialdemokratiske opposition i de toneangivende lande Tyskland og Frankrig

Danmark, der selvstændigt står stærkt økonomisk og med højeste kreditværdighed, bliver nu uløseligt knyttet til en eurozone, hvor flere og flere lande mister kreditværdighed. Grækenland, Portugal, Spanien, Italien og Irland, der i årevis har nægtet at opkræve skatter, svinet med deres økonomi og i øvrigt levet fedt af mia-tilskud fra EU.

Samtidig har EU nu vist sig klar til at sætte demokratiet ud af spillet for at gennemtvinge sin politik. Der er foreløbig indsat ikke-folkevalgte regeringschefer i Grækenland og Italien. Og mon ikke Merkel også kommer igennem med sit forslag om en særlig EU-kommissær i Bruxelles med kompetence til at diktere indholdet i de enkelte lande finanslove. Det er en enestående udemokratisk konstruktion, som den danske regering nu med åbne øjne binder os alle til.

Der er tale om massiv afgivelse af dansk selvstændighed. Men regeringen kan naturligvis ikke få øje på afgivelsen. Metoden er, at suverænitetsafgivelse og dermed spørgsmålet om folkeafstemning skal afgøres af Justitsministeriets jurister. Det lyder jo vældig tilforladeligt. Men melodien er falsk. Justitsministeriets jurister, der er ansat af regeringen, har altid skruet juridiske responsa sammen, så den til enhver tid siddende regering kunne undlade at spørge borgere ved en folkeafstemning. Og det vil med sikkerhed også ske denne gang.

Men bortset fra juraen er der det politiske ansvar. Med dansk tilslutning til finanspagten og eurolandenes krav til finansloven afskaffes euroforbeholdet reelt uden folkeafstemning. Indholdsmæssigt er der kun det ligegyldige spørgsmål om møntenheden - kroner eller euro - tilbage.

At dette brud på løftet om en folke­afstemning skulle leveres af en S-ledet regering med deltagelse af SF, burde være umuligt. Men intet kan vel efterhånden overraske.