Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Regeringens besparelser på friskolerne ligner et ideologisk felttog

En besparelse på de frie grundskoler vil altså ramme helt vilkårligt, og pengene man sparer, vil ikke løfte folkeskolen ud af de problemer, den står i.

»En besparelse på de frie grundskoler vil altså ramme helt vilkårligt,« skriver Morten May, friskoleleder, om regeringsens foreslåede besparelser på friskoleområdet. På fotoet børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Hver elev i folkeskolen vil få 46 kr. om måneden ud af de besparelser på de frie grundskoler, som regeringen har foreslået. Tallet fremkommer ved at dividere 300 mio. kr., som regeringen vil spare, med antallet af folkeskoleelever, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og antallet af måneder på et år. Det siger sig selv, at det ikke kan løfte folkeskolen ud af de problemer, den står i, som i høj grad skyldes en fuldstændig fejlslagen reform tvunget igennem af den seneste socialdemokratiske regering.

Der er to argumenter for besparelserne. Det ene er, at de frie skoler ikke tager et socialt ansvar, det andet er, at vi alle er stenrige.

I forhold til det sociale ansvar forundres jeg. For et par år siden var skolelederne fra de frie grundskoler i København inviteret til et møde på rådhuset, fordi vi foretog for få indberetninger til de sociale myndigheder. Begrundelsen var, at den socioøkonomiske sammensætning var gennemsnitligt ens på folkeskolerne og de frie grundskoler. Den ene myndighed siger altså, at vores elever er lige så socialt belastede som folkeskolens elever, den anden at de ikke er. Mon ikke kommunen her ved bedst?

Økonomisk set er friskolernes vilkår meget forskellige. Der er ikke kun enorme forskelle på by og land, også i byerne er der meget store forskelle. Hvis vi sammenligner priserne på jord og bygninger på landet og i byerne, er det indlysende, at det er billigere at købe en bygning, som man kan drive skole i på Lolland, end det er i København. I København kan det faktisk ikke lade sig gøre, med mindre man har meget store kapitalinteresser bag sig som A.P. Møllers Fond el.lign. I de store byer gælder, at de gamle privat- og friskoler, der ejer deres bygninger, og måske har betalt dem, sidder med langt lavere husleje, og med langt mindre udgifter end en skole, der bor til leje på markedsvilkår.

Morten May Fold sammen
Læs mere

Man kan med andre ord ikke sige, at det kun er skoler på landet, som er økonomisk udfordret, det kan skoler i byerne også være. Man kan heller ikke argumentere for en nedskæring på de frie grundskoler med udgangspunkt i en generel betragtning af deres økonomi, dertil er vores konkrete vilkår simpelthen for forskellige.

Det hører også med til historien, at hvis en fri grundskole erhverver sig bygninger, er de meget sjældent beregnet til skoledrift, og det kræver anselige summer at gøre dem egnet til det. Der bliver investeret store summer i skolebyggerier i f.eks. Københavns Kommune. Det sker angiveligt for at kunne leve op til de fremtidige krav til undervisning. Præcis det samme gælder for de frie grundskoler, vi kan blot ikke finansiere vores bygningsudvikling med det kommunale anlægsbudget. Vi skal finde pengene i det beløb, der er beregnet på baggrund af udgifterne til undervisning.

En besparelse på de frie grundskoler vil altså ramme helt vilkårligt, og genvinsten på de 46 kr. om måneden pr. folkeskoleelev får operationen til at ligne et ideologisk felttog, som kommer til at ramme de elever, som har brug for et andet tilbud end folkeskolen, lige som det i øvrigt kommer til at begrænse det frie valg.