Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Regeringen sender København til tælling

Skal vi isolerede byområder som Mjølnerparken og Tingbjerg til livs, kræver det billige boliger i alle dele af København, så socialt udsatte borgere fordeles bedre i byen, og at de udsatte byområder styrkes. Men regeringen modarbejder denne politik.

Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester (EL). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen er i et tæt parløb med Dansk Folkeparti godt i gang med at tryne Københavns arbejde med at mindske forskellene på rigmandsghettoer og udsatte byområder. Resultatet bliver stigmatiserede bydele og befolkningsgrupper i stedet for en hovedstad i bedre balance.

Jeg har intet problem med at erkende, at København tidligere har ført en fejlslagen politik, der har medført udsatte byområder og uløste sociale problemer. Førhen koncentrerede man en stor del af byens almene boliger i isolerede byområder som Urbanplanen, Mjølnerparken, Tingbjerg og Husum, hvor sociale problemer nu dominerer. Områderne er opbygget på en måde, så de vender resten af byen ryggen, så andre københavnere ikke får deres naturlige gang her.

Den fejlslagne boligpolitik er ikke unik for København. Den er desværre kendt fra storbyer over hele Europa. I dag ser vi konsekvenserne i form af parallelsamfund og unge, der vokser op uden en tro på fremtiden. Unge der ikke uden grund føler sig svigtet af fællesskabet. Som følge udvikler de sig til at blive modborgere i stedet for medborgere.

Skal vi denne tendens til livs, er der brug for, at vi sikrer en bedre fordeling af udsatte københavnere. Det kræver, at vi bygger billige boliger i alle dele af København og ikke kun i de bydele, der i forvejen har mange almene boliger. Samtidig skal vi investere massivt i at løfte udsatte byområder. De skal fysisk hænge sammen med det øvrige København, de skal gøres attraktive for alle samfundsgrupper at bo i, og de nuværende beboere skal mødes af en fremstrakt hånd, der hjælper med at trække dem fri af sociale problemer.

 

I København er vi indstillet på at rette op på fortidens fejl. Vi vil mindske forskellene mellem byens rigmandsghettoer og udsatte byområder ved at sikre bedre spredning af de almene boliger. Sammen med den almene sektor vil vi investere massivt i et fysisk løft af vores udsatte byområder og samtidig sætte ind med sociale tiltag. Børn og unge skal fra start være en del af fællesskabet i stærke folkeskoler og gode fritidstilbud.

Skal København lykkes med et så ambitiøst projekt, kræver det medspil fra Folketinget, men vi er kun blevet mødt af modspil fra regeringen og Dansk Folkeparti. Med finansloven har de to partier fjernet 75 mio. fra storbyernes arbejde med at løfte udsatte boligområder. Fremover vil der være færre penge til at forbedre infrastruktur og byrum i de dele af København, der ikke er attraktive at bosætte sig i. Der vil være færre penge til at forbedre de ti pct. af de københavnske boliger, der mangler toilet, bad eller centralvarme. Boliger som typisk bebos af de mest udsatte. Det vil betyde, at mere privilegerede københavnere med sikkerhed vælger de udsatte områder fra. Dermed forbliver de udsatte boligområder i en ond spiral.

Samtidig har regeringen trukket støtten til arbejdet med en letbane fra Nørrebro Station via Frederikssundsvej til Gladsaxe. Letbanen skulle sikre, at Tingbjerg og Husum, to af byens udsatte byområder, fik brudt isolationen og kom til at hænge sammen med resten af byen. Det skulle sikre, at vi kunne skabe nye ejerboliger og erhverv i områderne. Regeringen har forsvaret besparelserne med manglen på penge. Men samtidig har regeringen gjort det billigere for velhavende danskere at købe store biler. De samme som har fået en klækkelig skatterabat på deres dyre ejerboliger, så der ikke bliver gjort indhug i rekordhøje friværdier. Dermed kan de velstillede uden bekymring kan tage del i en ny forbrugsfest.

Beboerne i de udsatte byområder bliver til gengæld ramt af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Regeringen anser det ikke for et problem, for den har meget behændigt afskaffet den officielle fattigdomsgrænse. Men den hokus pokus-øvelse hjælper ikke de mange familier, der fremover vil have færre penge at gøre godt med. De tvinges nu til at gennemgå husholdningsbudgetterne med en tættekam, og som noget af det første ryger kontingenterne til børnenes fritidsaktiviteter. Samtidig kan beboerne i de københavnske rigmandsghettoer fortsat se frem til fradrag på alt fra nye samtalekøkkener til rengøringshjælp.

Som et sidste nådestød til Københavns arbejde med at mindske forskellene på rigmandsghettoer og udsatte boligområder har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at fjerne muligheden for, at kommunerne kan stille krav om almene boliger i forbindelse med lokalplaner. Som konsekvens heraf må København opgive muligheden for at bygge tusindvis af almene boliger til studerende, socialt udsatte og københavnere med almindelige indtægter. Samtidig mister vi muligheden for at sikre billige almene boliger i de attraktive dele af byen, som ellers vil udvikle sig til rigmandsghettoer. I København havde vi besluttet, at nye almene boliger skulle ligge i de skoledistrikter, hvor der primært var dyre ejer- og lejerboliger. Det skulle styrke de københavnske folkeskoler og sikre alle københavnske børn en god start på livet med lige muligheder. Men også det spænder regeringen og Dansk Folkeparti ben for, når de fratager os muligheden for at sikre en bedre spredning af de almene boliger i København.

 

Siden sin tiltrædelse har regeringen med opbakning fra Dansk Folkeparti taget en række tiltag, der vil forstærke tendensen til en opdeling af København i rig og fattig. De samme partier har vedtaget en række tiltag, der øger forskellene mellem rig og fattig ikke bare i København, men i hele Danmark. Grundstenen til en forstærkning af de spirende parallelsamfund er lagt. Det er vand på Dansk Folkepartis mølle, da partiet fortsat kan vinde vælgere ved at pege på den truende udvikling i landets hovedstad. Men den førte politik vil ikke løse problemerne. Regeringen og Dansk Folkeparti vil derimod ødelægge vores mulighed for at skabe et København i bedre balance, og det vil på sigt blive hele landets hovedpine, hvis hovedstaden mister fodfæstet.

Så stop nu med at lade tæskene regne ned over København.