Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Regeringen og LA angriber dansk kultur

Lars Barfoed, Benedikte Kiær og Rasmus Jarlov: Mens regeringen ikke er kommet med nogen bud på landets økonomiske problemer, underminerer den dansk kultur. Det er særligt skuffende at se et nominelt borgerligt parti som LA melde sig på samme kulturrelativistiske hold.

»Hvis ikke vi tør stå ved, at Danmark er noget særligt, hvordan skal vi så forvente respekt fra vores omverden, eller forvente, at folk vil gøre en indsats for at integrere sig i vores samfund?« Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens regeringen endnu ikke er kommet med nogen væsentlige bud på at løse Danmarks økonomiske udfordringer, er opfindsomheden og handlekraften stor, når det handler om kultur- og værdipolitikken. Det ville være godt, hvis det var ud fra et ønske om at styrke dansk kultur. Men desværre handler alle de mange idéer fra regeringspartierne om det stik modsatte. Nemlig om hvordan man kan fremme og styrke alle mulige andre kulturer på bekostning af den danske.

Selvom regeringen kun har siddet i kort tid, er listen over forslag lang: Kirkeministeren valgte at skrue ned for de kristne budskaber på sine julekort. Seasons greetings hed det pludselig på forsiden i stedet for Glædelig jul, så buddhister, muslimer og taoister ikke blev stødt over det kristne budskab. SF’s gruppeformand gik linen ud og foreslog helt at fjerne ordet kirke fra kirkeministeriets navn. Radikale vil lave Grundloven om, så De Europæiske Menneskerettigheder bliver skrevet ind og den danske konge ud. Kulturminister Uffe Elbæk foreslog at nedlægge Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Regeringen har sammen med Liberal Alliance lempet udlændingelovgivningen. De samme partier har også afskaffet obligatorisk pensum i folkeskolen i fagene dansk og historie. Og endelig vil Liberal Alliance nu sammen med Radikale og SF afskaffe Dannebrogs særstilling i de danske flagregler. Og sådan kunne vi blive ved.

Selvom disse angreb på vores nationale institutioner og symboler hver for sig kan virke små og ligegyldige, skal de tages alvorligt. For samlet efterlader det et indtryk af, at venstrefløjen, Radikale og Liberal Alliance nærmest bliver provokeret af, at dansk kultur har en særstilling i Danmark. Dansk kultur må åbenbart ikke dominere, men skal være lige så lidt værd som alle mulige andre tilfældige kulturer, som måtte være repræsenteret her i landet. Det er drømmen om det multikulturelle - og dermed kulturløse og værdirelativistiske - samfund, som stikker sit naive og skadelige ansigt frem.

Det er særligt skuffende at se et nominelt borgerligt parti som Liberal Alliance melde sig på samme kulturrelativistiske hold som sit radikale moderparti. Liberal Alliance har stort set kopieret al konservativ økonomisk politik. Vi havde håbet, de også ville have en borgerlig værdipolitik. Men ak. Som LAs folketingsmedlem Ole Birk Olesen sagde i en debat i Deadline på DR2 forleden: »Vi mener jo, at vi kan bygge en stærk nation på privat ejendomsret«. Det må siges at lade en del tilbage at ønske, hvis det er Liberal Alliances værdipolitik.

For os konservative er den private ejendomsret og den personlige frihed til at gøre, som man vil, også udgangspunktet for al vores politik. Vi ønsker en mindre stat, og at man selv skal bestemme over de fleste af sine egne penge. Men i modsætning til Liberal Alliance har vi også andre prioriteter end udelukkende personlig frihed og ejendomsret. En af dem er at bevare dansk kultur og det nationale fællesskab. Vi er glade og stolte over at bo i en nationalstat med en stærk fælles dansk kultur.

Det betyder ikke, at vi ser skævt til andre kulturer. Dansk kultur har altid været og bør fortsat være positiv og åben over for resten af verden. Men det betyder, at vi værner om vores danske sprog, historie, traditioner, institutioner og symboler.

Danmark er ikke bare en virksomhed, der skal give overskud på bundlinjen. Det er et fædreland og et kulturelt fællesskab. Kulturen binder os sammen, gør os loyale overfor fællesskabet - og gør os stærkere på den globale scene.

Det er derfor vigtigt, at vi først lærer vores egen historie og kultur at kende frem for at diskutere, om vores børn nu også skal undervises i buddhisme og islam fra 1. klasse i folkeskolen. Vi står fast på, at alle børn skal læse H.C. Andersen og kende til, hvordan grundloven kom til verden i 1849. Det nytter ikke at gøre kulturen eller historien til et spørgsmål om personlig frihed, hvor man lader som om, alting er lige vigtigt, og gør det valgfrit, om lærerne skal undervise i dansk litteraturs hovedværker og danmarkshistoriens milepæle, eller om de bare kan vælge noget helt andet.

Alle må indordne sig under den danske nationalstats suverænitet, når de er i Danmark. Derfor kan man ikke bare hejse det østrigske eller indiske flag over sin boligblok. Det kan alle udlændinge godt forstå. Men for de Radikale og Liberal Alliance er det åbenbart et meget stort problem, at Dannebrog har en særstatus i dets eget land.

Denne kulturrelativisme, hvor alting derfor skal gøres ligeværdigt, og hvor dansk kultur ikke må fremhæves over andre kulturer, er samfundsundergravende. Det ødelægger respekten for det danske fællesskab. For hvis ikke vi selv værdsætter vores egen kultur, hvem skal så gøre det? Og hvis ikke vi tør stå ved, at Danmark er noget særligt, hvordan skal vi så forvente respekt fra vores omverden eller forvente, at folk vil gøre en indsats for at integrere sig i vores samfund?