Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Regeringen kæmper for de svageste børn

»Forslaget fra regeringen om tvungen adoption har skabt voldsom debat, en debat der desværre er præget af misforståelser. Lovforslaget vil gøre det nemmere at bortadoptere uden samtykke, og det er netop formålet. Men selv med de nye regler vil adoption uden samtykke kun kunne ske i ganske få tilfælde.«

»Vi skal give alle børn en reel mulighed for at få det bedst mulige børneliv med tryghed og stabilitet. En god start, der kan lægge sporene til et godt voksenliv senere hen. Det gør regeringen nu muligt med forslaget om nye regler for adoption uden samtykke.« Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens forslag om tvungen adoption har skabt voldsom debat – og det er både godt og forståeligt. Det er et vigtigt område, som står mit hjerte nær, og tanken bag regeringens nye forslag er sådan set enkel:

Mange udsatte familier kan hjælpes gennem tidlig forebyggelse og massiv støtte. Men i få tilfælde er det ikke sandsynligt, at forældrene vil kunne opnå de nødvendige forældrekompetencer i løbet af barnets barndom. Her kan en adoption uden samtykke være en mulighed.

Læs også: Flere børn skal bortadopteres ved tvang

Vi skal ikke sætte børnenes liv på stand-by og vente på bedre tider, som måske aldrig kommer. Vi skal handle. For det er ikke rimeligt, at meget udsatte børn skal leve i uvished om, hvor de skal bo, og hvem der skal passe på dem. Her kan det at få en »rigtig familie« – at blive valgt til – være lige præcis det, der giver dem et godt liv. En tankegang, som organisationer som Børns Vilkår og Børnerådet har bakket op om.

Men i debatten har der også været misforståelser. Lad mig lige kort forsøge at rette dem.

Påstand nummer 1: Lovforslaget vil åbne op for en ladeport af adoptioner uden samtykke.

Flere kritikere har tegnet et billede af, hvordan regeringens nye lovforslag vil åbne for en bølge af adoptioner uden samtykke fremover. Adoptioner, som vel at mærke ikke vil være til barnets bedste.

Den opfattelse er ganske enkelt en misforståelse. Ja, lovforslaget vil med sin lempelse af reglerne gøre det nemmere at bortadoptere uden samtykke. Det er netop formålet. For reglerne er i dag formuleret så stramt, at man, siden de blev indført i 2009, kun har brugt dem ganske få gange – formentlig også færre gange, end det har været relevant.

Læs også: KL: Nye regler vil ikke give boom i sager om tvangsadoptioner

Men det er vigtigt at slå fast med syvtommersøm, at selv med de nye regler vil adoption uden samtykke kun kunne ske i ganske få tilfælde. Dér hvor vi ved, at forældrene ikke er i stand til at give barnet den fornødne omsorg – og med al sandsynlighed aldrig vil komme til det. Dér hvor ingen andre muligheder vil hjælpe barnet tilstrækkeligt. For et udsat barn skal ikke være systemets prøveklud.

Påstand nummer 2: Lovforslaget vil undergrave forældrenes retssikkerhed.

Sjusket sagsbehandling og spareiver i kommunerne vil med det nye lovforslag betyde en svækkelse af de biologiske forældres retsstilling, lyder en anden påstand. Sandheden er dog, at hverken retssikkerheden for forældre eller børn vil blive svækket.

Tværtimod vil regeringen med det nye forslag gøre det nemmere for de biologiske forældre at søge om samvær med deres barn. Den ret skal – i modsætning til i dag – også gælde, hvis et barn er bortadopteret fra ganske spæd, og derfor aldrig har haft kontakt til sine forældre.

Læs også: Børneorganisationer: Tvangsadoption kan være det bedste for barnet

Samtidig vil der med de nye regler blive stillet nøjagtigt samme høje krav til en grundig beslutningsproces som i dag, hvor adoption uden samtykke – modsat hvad nogen måske må tro – ikke »bare« kan besluttes af en »tilfældig« sagsbehandler. Tværtimod er en lang række fagfolk og eksperter involveret. Første skridt er, at kommunen forelægger sine grundige, faglige undersøgelser for kommunens børn- og ungeudvalg. Et udvalg, som tæller en byretsdommer, to børnesagkyndige og to lægmænd. Herefter indstilles adoptionssagen til Ankestyrelsen, hvorefter Statsforvaltningen behandler den og træffer den endelige afgørelse. En afgørelse som frit kan bringes videre til domstolene.

Set-up’et giver altså hverken plads til spareplaner eller sjusket sagsbehandling.

Påstand nummer 3: Lovforslaget er baseret på tvivlsom dokumentation.

Regeringens lovforslag baserer sig på en forskningsrapport fra SFI, som er for gammel, og som ikke er relevant i en dansk sammenhæng. Sådan lyder en tredje påstand. Men også her går kritikerne galt i byen.

For lovforslaget er ikke en ny og kontroversiel vej i dansk socialpolitik. Det er en række mindre justeringer af nogle regler, der blev vedtaget bredt af Folketingets partier allerede i 2009.

Samtidig hviler forslaget på en lang række troværdige kilder. På en ekspertbetænkning fra 2005, som også de nuværende regler bygger på. På en gennemgang af de danske adoptionssager uden samtykke. Og på undersøgelser af danske plejefamiliers holdninger og en dialog med forskellige kommuner om deres praksis udfærdiget af Ankestyrelsen.

Læs også: Bente Nielsen ville ikke bortadopteres: »Ja, det var dybt ubehageligt - men det var min mor«

Og jo – den omtalte rapport fra SFI bidrager også til det samlede billede med viden om trivslen hos udsatte børn, der adopteres. Rapporten er altså ikke brugt forkert, sådan som forskeren bag fejlagtigt er blevet citeret for at sige her i Berlingske. Den bidrager »i høj grad […]med relevant viden om virkningen af adoption af udsatte børn,« fastslår SFI i en pressemeddelelse for nylig.

Vi skal give alle børn en reel mulighed for at få det bedst mulige børneliv med tryghed og stabilitet. En god start, der kan lægge sporene til et godt voksenliv senere hen. Det gør regeringen nu muligt med forslaget om nye regler for adoption uden samtykke.