Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Regeringen har serveretten

Regeringen har for længe befundet sig i mageligheden og den politiske korrektheds hængekøje. Det vil vi ikke længere acceptere. Danmark skal ikke ligge under for gamle konventioner.

Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere

Den største hindring for dansk demokrati er uden tvivl de snærende konventioner og menneskerettigheder, der gang på gang bliver hevet frem som forklaringen på, at politikerne ikke kan gøre det, som deres vælgere ønsker. I den forgangne måned var det EU-Domstolen, der lagde hindringer i vejen for den stramme danske udlændingepolitik. For et par uger siden var det menneskerettighedskonventionen, der ved Højesteret forhindrede en hærdet kriminel kroat i at blive udvist.

Der er noget paradoksalt over, at på det måske allervigtigste politiske område – udlændingepolitikken – forhindres danske politikere i at gøre, hvad et massivt flertal af danske vælgere ønsker. Og årsagen er, at en række dommere, hvoraf de fleste næppe nogensinde har sat deres ben i Danmark, fortolker konventioner, som er indgået af politikere, der for længst er gået bort. Det rejser uvægerligt spørgsmålet, om det ikke var på tide, at disse konventioner blev taget op til fornyet overvejelse?

Til næste år overtager Danmark formandskabet i Europarådets ministerkomité. Som bekendt ligger menneskerettighedskonventionen i Europarådet. Dette skulle således være alle tiders chance for regeringen for at rejse spørgsmålet, og således komme sine vælgere, ja, jeg tør sige: en næsten samlet dansk befolkning, i møde og kræve ændringer af disse fortidige konventioner. Vi har muligheden for at sætte dagsordenen. Og vi må selvsagt forvente, at Venstre som regeringsparti har en færdig plan for, hvordan dette gribes an.

I Justitsministeriet har vi i dag en selvudnævnt sherif. Sheriffen har dog valgt at lade sig binde på hænderne. Af de internationale konventioner. Men til næste år har sheriffen muligheden for at vise, hvem der bestemmer. Om det er de gamle dokumenter, som i dag groft misbruges af de kriminelle. Eller om sheriffen reelt er til for borgerne. Vi må forvente, at en retskaffen mand som Søren Pind tager sin opgave alvorlig. Konventionerne skal ikke bare »presses til det yderste«. De skal ændres. Og hvis de øvrige lande, hvoraf i øvrigt de færreste er ligeså dengseagtige som Danmark, ikke vil være med til at opdatere konventionerne, så de beskytter de lovlydige og tillader, at vi straffer de kriminelle, så må Danmark ganske enkelt meddele, at vi agerer uden de andre.

I Storbritannien har Theresa May som indenrigsminister allerede foreslået, at Storbritannien helt eller delvis vil udtræde af disse konventioner, såfremt de forhindrer landet i at føre den retspolitik, som et stort flertal af befolkningen ønsker. Situationen bliver ikke mindre spændende af, at hun nu er premierminister. Også her bør Danmark alliere sig med Storbritannien.

Regeringen har for længe befundet sig i mageligheden og den politiske korrektheds hængekøje. Det vil vi ikke længere acceptere. Danmark skal ikke ligge under for gamle konventioner, hvor ingen længere kan huske, hvem der skrev under, hvorfor og hvilken virkelighed de var skrevet i. Vi kræver lov og ret her til lands. Det betyder, at kriminelle udlændinge skal udvises. De skal ikke nyde en beskyttelse, der går ud over dansk lov. Regeringen har næste år serveretten. Vi forventer, at der bliver både servet og ramt plet.