Da Liberal Alliance i 2024 luftede tanken om at screene statsborgerskabsansøgere for antidemokratiske værdier, blev den mødt med stor modstand fra den værdipolitiske venstrefløj.

»Sjældent har jeg set noget så totalitaristisk og amatøristisk på samme tid«, sagde Radikale Venstres Zenia Stampe om forslaget, som hun afvisende kaldte for »sindelagskontrol«.