Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Reformen diskriminerer kvinder og ældre

Henriette Kinnunen: Regeringen ønsker med den nye skattereform at indføre en indirekte millionærskat på børnefamilier. Men ikke alle bliver ramt lige hårdt. Hidtil har børnechecken således været knyttet til det faktum, at man har et barn, uafhængigt af mor eller fars indtjening.

Henriette Kinnunen Erhvervsjuridisk seniorkonsulent CEPOS Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men med regeringens forslag om at indkomstaftrappe børnechecken, vil en familie - som skatteministerens egen - kunne bibeholde børnechecken, fordi de er ugifte, og fordi det er manden, der tjener over 760.000 kr., mens en kvinde, som tilsvarende tjener over 760.000 kr., må vinke farvel til sin børnecheck, fordi den er knyttet op på indtægten hos den, som modtager børnechecken. Typisk kvinden.

Det kan være fair nok, at de højestlønnede ikke modtager en børnecheck (selvom indkomstgradueringen de facto indebærer en forhøjelse af den i forvejen høje danske marginalskat, hvilket bør kompenseres ved at sænke topskattesatsen). Men hvem kan se det rimelige i, at en familie, hvor kvinden er ene- eller hovedforsørger, bliver ramt hårdere end en familie, hvor far går på arbejde, mens mor går hjemme? Regeringens forslag tilskynder dermed til et kønsrollemønster anno 1950 snarere end et anno 2012, og det kan da undre, at et sådant forslag kommer fra en regering, der ellers angiveligt har ligestilling som mærkesag.

Forslaget om aftrapning af børnechecken skal nok afholde nogle af de veluddannede kvinder, som man gerne vil have til at arbejde længere, fra at gå på fuldtid. Ligesom der nok vil være familier, som vurderer, at det bedre kan betale sig, at farmand giver den en skalle, mens mor bibeholder børnechecken og arbejder på lavere blus. For en regering, som for kort tid siden ville tvinge kvinderne ind i bestyrelseslokalerne ved lov, er det værd at bemærke, at forslaget om indkomst­aftrapning af børnechecken medfører en række negative ligestillingsmæssige konsekvenser.

Også forslaget om, at topskattegrænsen kun skal øges for personer i den erhvervsaktive alder, kan undre, da det indebærer, at ens marginalskattesats ikke længere afhænger af indkomst, men nu også af alder og dermed, om man er over eller under 65 år. EU-Domstolen har ellers i flere sager fastslået, at forbuddet mod forskelsbehandling er en grundlæggende rettighed ifølge EU-retten, ligesom EUs charter om grundlæggende rettigheder fastslår, at enhver forskelsbehandling på baggrund af bl.a. alder er forbudt. Derfor tenderer regeringens forslag aldersdiskrimination.

Det er næppe tilsigtet, men med sit udspil sender regeringen et klart signal til de erhvervsaktive ældre: Tag hjem og hold fri, eller vi brandbeskatter jer. Et temmelig uheldigt signal at sende til de ældre, som hellere vil give et bidrag til samfundet end lade sig forsørge af det. Og et temmelig uheldigt signal at sende i en tid, hvor regeringen gerne vil have alle til arbejde ekstra.