Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Reform skal tage unge seriøst

En kommende gymnasiereform bør handle om, hvordan man i fremtiden kan gøre os unge endnu bedre i stand til at tage valget om vores fremtid. Den bør flytte fokus væk fra den opslidende præstationskultur og over på reel læring. Nej til kold målstyring og karaktermur.

Morten Egede. Fold sammen
Læs mere

Snart kommer regeringen med sit udspil til en gymnasiereform. Et udspil, der formentlig vil indeholde flere kyniske tests, en tårnhøj karaktermur og kold målstyring af eleverne. Tiltag som betyder, at fremtidens unge ikke kommer til at være fri til selv at bestemme over deres eget liv og egen fremtid. Får regeringen sin vilje, kommer unges fremtidsmuligheder i stedet til at være dikteret af politiske tendenser og erhvervslivets ønsker.

Det er ikke en holdbar vej at gå. En kommende gymnasiereform bør i stedet handle om, hvordan man i fremtiden kan gøre os unge endnu bedre i stand til at tage valget om vores fremtid. Den bør handle om at flytte fokus væk fra den opslidende præstationskultur og over på reel læring. Og så bør den handle om, hvordan gymnasiet kan blive dygtigere til at omfavne den rivende udvikling, vores samfund befinder sig i.

Som det er i dag, oplever vi nemlig store problemer på landets gymnasier, der bunder i et massivt fokus på karakterer og eksaminer. Kernen af problemet er, at det fokus er med til at skabe en præstationskultur, som har en negativ effekt på vores mentale sundhed, fordi kravet om konstant at få høje karakterer lægger et massivt pres på den enkelte elev. Det store fokus på karaktergivning er sammen med en række dybt forældede eksamensformer med til at ensrette undervisningen i en grad, der ikke er sund for vores læring. Der mangler plads til forskellighed, nye idéer og til at turde tage chancer.

Som reaktion på præstationskulturen og for bedre at kunne sammenligne gymnasieeleverne på tværs af landet, overvejer regeringen nu at indføre flere tests på gymnasiet. Desværre er tests ikke en løsning på problemet med det voldsomme karakterfokus. Tests vil kun være endnu mere styrende for undervisningen og lægge et mindst lige så stort pres på eleverne, som karaktererne gør i dag.

Regeringen bør i stedet have modet til at bruge gymnasiereformen som en anledning til at konfrontere den problematiske præstationskultur og smide den ud af gymnasiet. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har flere gange udtalt, at et af hovedformålene med den kommende gymnasiereform for regeringen vil være at styrke fagligheden. Det er tydeligt for os elever, at ønsker man, at vi skal have mulighed for at rykke os fra vores udgangspunkt, er det nødvendigt at erstatte karakterer med læringssamtaler og god feedback. Så kan den enkelte elev i samspil med sine lærere finde frem til styrker og svagheder i fagene, og langt bedre se, hvordan vedkommende skal forbedre sig. Det er den eneste måde at tage os elever alvorligt på.

Der florerer også forslag om at mindske antallet af studieretninger på gymnasierne, at påtvinge flere elever til at have matematik i to eller tre år, at lukke for alle HF- og EUX-elevers mulighed for at søge ind på en lang videregående uddannelse, og der er forslag om at bygge en tårnhøj karaktermur foran indgangen til gymnasierne.

Fælles for disse forslag er en kynisk hensigt fra politisk hold om, at man skal styre og kontrollere ungdommen. At unge skal gøre det, politikerne og erhvervslivet mener vil være godt for samfundet. Det er en frarøvelse af unges frihed til selv at afgøre, hvordan deres egen fremtid skal se ud. Tiltagene vil konkret lukke døre og muligheder for rigtig mange unge, men de er også udtryk for en grundlæggende mistillid til, at den enkelte unge ved, hvad der er bedst for vedkommende. Vi tror på, at den enkelte unge selv skal have friheden til at tegne retningen for sin fremtid. Vi ved, at vores klassekammerater og venner fra folkeskolen er fuldt ud i stand til at træffe valg om deres eget liv, hvis blot de får den rette vejledning. Og her tænker vi ikke blot på vejledning som en selvstændig ting, men også som en del af fagligheden, af undervisningen.

Vi vil have en diskussion om den kommende gymnasiereform, der handler om, hvordan vi kan blive bedre til at dygtiggøre alle elever, frem for en diskussion om højden på en karaktermur, der især kommer til at udelukke unge med minoritetsbaggrund og unge, der ikke har akademikerforældre fra at tage en ungdomsuddannelse.

Desværre ligner det et udspil, der skal sørge for, at vi unge ikke længere er frie til at træffe vores egne valg. Et udspil, der vil udelukke, frem for at inkludere. Det, mener vi helt grundlæggende, er den forkerte vej at gå med gymnasiet og ungdommen. Gymnasierne er de seneste år blevet mere mangfoldige – og det er stærkt! Lad os hellere favne den udvikling. Vi elever opfordrer regeringen til at lave en gymnasiereform, der tager ungdommen seriøst og fokuserer på at dygtiggøre os alle, uanset hvilken baggrund, vi kommer med.

----

Kommentaren er skrevet af: Morten Egede, fmd. for Erhvervsskolernes ElevOrganisation. Steffen Andersen, fmd. for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, og Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning