Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Redaktionel varedeklaration

Anker Brink Lund: I sidste uge afholdt Berlingske en international konference om mediernes rolle i fremtidens demokrati. Paradoksalt nok måtte konferencen i første omgang udsættes, fordi den berammede dato kom i karambolage med demokratiets store folkefest: valgdagen. Det er nemlig også det tidspunkt, hvor alle saglige dagsordener må vige.

Anker Brink Lund, Professor i medieledelse ved CBS Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den ændrede timing er dog slet ikke dårlig. For nu blev konferencen startskuddet på den høringsrunde, som kulturministeren lader afholde vedrørende omlægning af den offentlige mediestøtte. Denne sag er allerede grundigt udredt, og der foreligger gennemarbejdede forslag til omfordeling af de mange millioner. Hvis det står til dagbladenes interesserepræsentanter skal det helst ende med, at fordelingen bliver nogenlunde, som den plejer at være.

Mediestøtteudvalget fremhæver, at der ikke er tale om erhvervsstøtte, men derimod om demokratistøtte. Dermed åbner man for en normativ kritik, som mediebranchen ellers ihærdigt har forsøgt at undgå ved at kræve objektive kriterier og afvise alternative forslag som »smagsdommeri«.

Her er det så, at konferencen om mediernes rolle i fremtidens demokrati er udtryk for rettidig omhu.

Konkret foreslår arrangørerne to veje ud af den nuværende tillidskrise. Det første forslag går ud på at skabe dialog mellem medier og magthavere, der kan være med til at give befolkningen den fornødne viden, så folkestyret kan blive ved med at fungere i en tid, hvor politik for langt de fleste danskere er blevet reduceret til en tilskuersport.

Tanken om et sådant »demokratiforum« lyder umiddelbart besnærende. Det er under alle omstændigheder svært at tale imod uden at lande i rollen som anti-demokrat. Men netop heri ligger også forslagets store svaghed: Uforpligtende snak uden identifikation, sensation og konflikt, er sjældent det, der skaber opmærksomhed i medierne, på Christiansborg eller rundt omkring ved kakkelbordene.

Så er der langt mere saft og kraft i det andet forslag, som blev lanceret på konferencen. Det drejer sig om noget så raffineret som redaktionelle varedeklarationer. Ifølge chefredaktør Lisbeth Knudsen skal et objektivt »trustmark« bruges til at adskille de publicistiske kvalitetsmedier fra de mere amatøristiske medier, der især florerer på internettet.

Det har ikke overraskende provokeret bloggere, tweeps, facebookere, der kalder forslaget elitært og reaktionært. »Det er et slet skjult forsøg på at fastholde en forældet forretningsmodel i en ny verden,« skriver en af dem, Peter Svare, på Kommunikationsforums ikke-mediestøttede web-platform.

Begge parter glemmer, at varedeklarationer kun er noget værd, hvis publikum har tillid til dem. Det har vi sjældent, hvis det bare er hurra-ord, producenten selv har fundet på. Derfor kræver kvalitetssikring udefrakommende inspektion. Vel at mærke ikke fra staten, hvis mediernes uafhængighed skal bevares. Men fritstående medieforskere har heldigvis professionelle metoder til at varetage denne funktion i demokratiets tjeneste.